338 / 604
89
vilde den Mindreaarige, der kan have forødet den uden
Curators Samtykke oppebaarne Kjøbesum, blive skade
lidende. Men der er ingen Rimelighed i, a t det har
været Lovgiverens øiemed, a t tilvende den Mindre
aarige en Gevinst eller paalægge Medcontrahenten, der
kan være in bona fide, nogen Straf. Det er derfor
hverken grundet i Lovstedets Forskrifter eller i Lov
giverens Øiemed, a t den ubetalte Kjøbesum skulde,
saaledes som Hr. Ussing m ene r1), være Confiskation
underkastet. Hvad der gjelder om den ubetalte Kjøbe
sum, synes og a t maatte gjelde, hvor Kjøbesummen
vel kan ansees for allerede erlagt, men dog saaledes
er afsondret fra den Mindreaariges øvrige Formue, at
den kan betragtes som en særskilt individuel Ting,
f. Ex. hvor Anviisning eller Transport er givet paa
tredie Mand, eller der for Kjøbesummen er af Kjøberen
udstedt Gjeldsbrev, men ingen virkelig Betaling endnu
er udredet, og heller ikke Fordringen paa lovlig Maade
kommen i tredie Mands Hænder“.
„Hvor Kjøbe
summen“, skriver 0. endelig, „virkeligen er kom
men i den Mindreaariges Flænder, vil det ikke let
kunne oplyses, a t den er i Behold, og altsaa vil en
Tilbagesøgelse af samme ikke kunne finde Sted, dog
kunde der, hvor Curator erkjendte, a t Kjøbesummen
eller en Deel af samme virkeligen var i Behold, være
meget for, a t den skulde tilbagegives (condictio sine
causa) ; i det Mindste kunde neppe en Curator paa-
drage sig Ansvar, fordi han ikke vilde benytte denne
Leilighed til a t berige den Mindreaarige paa tredie
Mands Bekostning“.
Naar en Mindreaarig paa egen Haand har
kjøbt en Ting og erlagt Kjøbesummen for. samme,
har 0. i en Afhandling i n. j. A. 28. B. (1819)
9 „Anmærkninger til Personretten“ p. 286.