343 / 604
94
der efter dansk Ret skulle henføres til juridiske Per
soner, og hertil var der jo heller ikke her videre An
ledning, da Hensigten nærmest var a t oplyse, naar
der ved Interessentskaber stiftes en juridisk Person.
0. har derimod i det nævnte Tillæg i Hdb. 6. B. blandt
Andet udførlig undersøgt, naar der kan og skal tales
om juridiske Personer.
0. henfører Alt, hvad der i stræng Forstand bliver
a t kalde en juridisk Person, til følgende Klasser:
„Enten nemlig vedkommer“, siger han, „et Retsforhold
en ubestem t Mængde af menneskelige Individer og
gaaer saaledes ikke op i enkelte physiske Personer.
Eller og er et Retsforhold stiftet saaledes, a t de Indi
vider, som samme vedkommer, ikke forpligte deres
Personer eller Alt, hvad der hører til deres Retsphære,
men kun lade en bestem t Deel af deres Formue, der
afsondres fra deres øvrige Gods, hæfte for de Forplig
telser, som indgaaes. Idelig“, siges der endelig, „finde
og begge hine Forhold samlede Sted“. Hvad den først
omtalte Klasse af juridiske Personer angaar, bemærker
han, a t alle Retsforhold vistnok ere til for menneske
lige Individers Skyld, idet der ingen Rettighed gives,
som jo maa komme saadanne tilgode, ej heller nogen
med Rettigheden forbunden Forpligtelse eller Betingelse,
der jo maa hvile paa dem. „Men“, bemærker han
videre, „ofte er det, a t et Retsgode ikke er indskrænket
til et Individ eller engang til en slu ttet Mængde af
Individer. I den uddannede Retstilstand er der føiet
mangen Foranstaltning, i hvis Følge en vis ordnet
Virksomhed skal anvendes til Opnaaelsen af Øiemed,
der ligge uden for den nærværende Slægt, og visse
Midler, være sig faste Eiendomme, Capitalformue, Ind
tægter, Fordringer paa personligt Arbeide o. s. v., ere
bievne anviste for denne Virksomhed. Det Indbegreb
af Midler, der tilhøre en saadan Bestemmelse, maa,