ASØrstedsBetydning

lig i Tyskland) antagne Mening, a t faste Ejendomme

skulde kunne nævnes som juridiske Personer, forsaa-

vidt der tilkommer dem reelle Servituter eller Real

privilegier.1) 0. bemærker hertil, a t med lige Føje

kunde og Ejendomme betragtes som særegne juridiske

Personer med Hensyn til de paa samme hvilende Af

giftel og andre Byrder, for hvilke Ejeren, som saadan,

hæfter, og for hvilke han, dog med Undtagelse af de

allerede forfaldne, ved a t opgive Ejendommen, kan fri-

gjøre sig. „Men“, siger han, „da det i alle Forhold af

foranførte Natur dog stedse kun er et bestemt Individ, hvis

retlige Interesse kommer i Berørelse med and re , og

den Omstændighed, a t enten det Retskrav, han gjør,

eller det, der gjøres paa ham, grunder sig paa Besid

delsen af en vis Ting, kun angaaer hans Adkomst, og

iøvrigt alene medfører en Indskrænkning i hans Rettig

hed eller hans Forpligtelse, saa turde der dog ikke

være tilstrækkelig Grund til her a t anvende Begrebet

om juridisk Personlighed“.

Fremdeles bestrider 0. den af tyske Retslærere2)

opstillede Mening, a t Arve- og Konkursmasser skulde

henføres til juridiske Personer. Hertil bemærker 0.

blandt Andet Følgende: .„Vel er det nu saa, a t Rets-

fordringer forfølges af og imod Boet, uden a t de En

kelte, der som Arvinger eller Creditorer ere Interessenter

i samme, benævnes eller komme i personlig Betragt-

ning, ligesom og et Boe i Anledning af sin Administra

tion kan paadrage sig særegne Forpligtelser, der tildeels

have en anden Natur end dem, der hvilede paa Arve

henviser i saa Henseende særlig til Mackeldey „Lehr

buch des heutigen Römischen Rechts“ (4. Aufl. 1822) § 132.

I senere Udgaver af dette Værk

den tiende Udgave

(1833) har Forfatteren selv opgivet denne Mening.

2) Han nævner ogsaa her særlig Mackeldey.

A. S. Ørsteds Betydning. II.