Et
hvortil den omtalte Opfattelse af Ægteskabet naturlig
maatte føre; man hindredes nemlig heri ved Bestem
melserne i den positive Lovgivning, og heldigvis vare
Lovbestemmelserne vedrørende Ægteskabet allerede den
gang —som forhen p. 7 bemærket —temmelig detaillerede.
ø .s Opgave i Henseende til Fremstillingen af Retsforhol
dene mellem Ægtefællerne blev derfor ikke nærmest den,
a t gjennemføre nye Hovedsynspunkter, men snarere den,
a t berigtige tidligere urigtige Fortolkninger af Lov
buddene og yderligere a t begrunde tidligere Fortolk
ninger sam t a t udfylde Huller i de ældre Fremstillinger.
A t omtale ethvert Punkt, hvor dette har været Til
fældet, kan ikke være Meningen, og der skal derfor i
det Følgende kun omtales nogle Hovedpunkter, som
endnu kunne antages a t have Interesse.
Efterat Frd. 4. Januar 1799 havde ophævet Tro
lovelsen, har der som bekjendt været forskjellige Me
ninger om, hvorvidt der ved en Overenskomst (mellem
Upriviligerede) kunde stiftes en Forpligtelse til a t ind-
gaa Ægteskab. Med Hensyn hertil bemærker 0. i
Luppi. 1. B. p. 289, a t han, hvis Spørgsmaalet var, om
108
begge Kjøn, kan føre til, at nogle Mandspersoner komme
til at mangle Ægtefæller. I Hopfners „Naturrecht des
einzelnen Menschen, der Gesellschaften und der Völker“
6. Aufl. (1795) § 155 siges det ligeledes, at Hovedargumentet
imod Polygami er, at der omtrent er lige mange Mennesker
af begge Kjøn, men det tilføjes her, at dette Argument,
selv afset fra, at der er flere Kvinder end Mænd, dog ikke
beviser, at Polygami i alle Tilfælde strider imod Skaberens
Hensigter. —Höpfner er født 1743 død 1797, 1767 Professor i
Kassel, beklædte senere forskjellige andre Embeder; han
har foruden det nævnte Værk blandt Andet skrevet
„Theoretisch-practischer Commentar über die Heineccischen
Institutionen“.
0.
siger i Suppl. 3. B. p. 189 om Höpfner
at hans Skrifter ere i alle Juristers Hænder.