356 / 604
107
Artiklen nævnte Mangel, vist nok ere uden al bindende
K ra ft“.
„Men“, skriver han fremdeles,
„0111
man
-end vil, a t Udtrykket „for fulde ansees“, skal have
-en særdeles Yægt og paapege mere, end det, selve
Lovstedet indeholder, saa behøver man derfor dog ikke a t
tillægge det den her omhandlede Virkning. Ud trykket
kunde være brugt, fordi Løftet, skjøndt ikke bindende
for Staten (in foro externo), dog som en obligatio na
turalis blev bindende for Samvittigheden (in foro
interno) . . . . Desuden kan, som vi have seet, Ægte
skabsløftet, uden i og for sig a t være borgerligt for
bindende, dog, under visse særdeles Omstændigheder,
begrunde et Søgsmaal til Reparation, hvorhos det og
kunde antages, a t Den, der uden Aarsag trak sig til
bage, skulde gjengive, hvad den, som Følge af Forbin
delsen, havde modtaget i Foræring, og ikke kunde til
bagefordre, hvad den saaledes havde givet“. — Ende
lig mente 0., a t for Rigtigheden af hans Mening talte
øgsaa Bestemmelserne i Frd. 5. Marts 1734, og navn
lig Bestemmelsen i § 4, og han skriver rned Hensyn
hertil i j. T. 8. B. 2. H. p. 87 Følgende: „At en Pige
ved a t lade sig besvangre af en Mandsperson under
25 Aar skulde tabe den Ret, hun allerede ved et fore-
gaaeude Ægteskabsløfte havde erhvervet, strider saa
aldeles imod al Rimelighed, a t den Lovgiver, som
tydeligen nægter hende med Ret til Ægteskab ogsaa
Ret til Reparation i fornævnte Tilfælde, umuligt kan
have forudsat, a t hun ved det blotte Ægteskabsløfte
vilde have erhvervet den sidstnævnte R e t“.
I Henseende til Frd. 5. Marts 1734 har 0 .0 paa
flere Punkter ydet væsentlige Bidrag til en rigtig For
tolkning af samme og navnlig af dens §§ 2 og 3.
D Suppl. 1. B. p. 249-252, j. T. 7. B. 2. H. p. 263-273, j.T .
8. B. 2. H. p. 72 -84 og Hdb. 2. B. p. 94-98.