ASØrstedsBetydning

113

44 sam t 5—4—3 og 4 og 6—5 - 4 . 0. blev herved

foranlediget til nærmere a t begrunde den ældre Mening,

og i j. T. 16. B. 1. H. (1829) p. 203 -254 og Hdb. 4.

B. p. 533—545 paaviste han udforlig, hvorfor der efter

den dansk-norske Bet maa antages a t bestaa et fuld

stændigt Formuefællesskab mellem Ægtefællerne. Han

paaviste saaledes, a t det ifølge 5—2—14 og 19 sam t

flere andre Lovbud maa anses som en Grundsætning

i den dansk-norske Ret, a t Alt, hvad nogen af Ægte

fællerne har besiddet, inden Ægteskabet stiftes, saavel-

som hvad der under Ægteskabet erhverves, betragtes

som en fælles Masse, der staar under Mandens ude

lukkende Bestyrelse og under hans ligesaa fuldkomne

Raadighed, som om det var hans udelukkende Ejen

dom, og a t denne Masse hæfter for al lovlig Gjæld,

som enten ved Ægteskabets Stiftelse gik over paa

Boet, eller som under Ægteskabet er indgaaet af nogen

a f Ægtefællerne, „hvorved de t“, som han siger, „hvad

Konen angaaer, naturligviis maa forudsættes, a t det er

skeet i noget af de Tilfælde, hvori hun kan contrahere

forbindende Gjeld, da ellers hendes Contract er enNullitet,

hvorved ingen Gjeld stiftes hverken for Boet eller for

hende personlig“. Hvad angaar de ovenfor anførte af

Hjelm paaberaabte Lovbud, findes disse

alleredetid

ligere, dog med Undtagelse af 6—5—4, anførte hos

Hurtigkarl og i det Væsentlige ogsaa hos de ældre

Forfattere, og de antoges hos disse og Hurtigkarl a t

forudsætte Særeje, hvilken Forudsætning da mentes a t

kunne forklares v ed , a t Formuefællesskabet kunde

være bleven hævet ved en konfirmeret Ægtepagt;

Hurtigkarl henstillede imidlertid tillige, om det maaske

kunde antages, a t Artiklerne ved en Inkurie ere

bievne optagne i Lovbogen. 0. vil derimod (Hdb. 4.

B. p. 540—545) 0 ikke indrømme, at Artiklerne forud-

0 Jfr. ogsaa n. j. A. 13. B. p. 215-218.

A. S. Ørsteds Betydning. II.