359 / 604
110
mellem Artiklens første og andet Membrum alene er
den, a t de Paagjældende i det sidste Tilfælde skulle
straffes, medens de i in tet af Tilfældene skulle ad
skilles, og endelig har han — i Modsætning til Algreen-
Ussing1) — paavist, a t den#i Artiklen indeholdte Be
stemmelse om, a t Ægtefællerne ikke skulle adskilles,
maa komme til Anvendelse paa Ægteskaber, indgaaede
uden Bevilling i de nu dispensable Grader. — L denne
Forbindelse har 0 . tillige gjort opmærksom paa, a t et
Ægteskab i mange andre Tilfælde forbliver staaende
ved Magt, uagtet det ikke lovlig er indgaaet; han
har saaledes blandt Andet henvist til 3—16 N. L. 18
—2 jfr. Art. 3, 3 - 1 6 N. L. 1 8 - 1 4 - 1 , 3—16 N. L. 18
—16—2, sam t til, a t et Ægteskab, som en Person til
sniger sig ved usande Foregivender eller ved a t lægge
Dølgsmaal paa væsentlige Omstændigheder, heller ikke
altid bliver ugyldigt; særlig har han i Hdb. 2., B. p.
597—603, ligeoverfor Algreen-Ussings modsatte An
skuelse2), forsvaret den almindelige Mening, a t det
imod 3—16 N. L. 18—8 indgaaede Ægteskab ikke bør
ophæves.
Hvad Ægteskabets Virkninger angaa r3), var det,
naar henses til den ovenfor omtalte Definition af Ægte
skabet, ganske naturligt, a t de ældre Forfattere blandt
0 „Anmærkninger til Personretten“ p. 165-166, jfr. ogsaa
Svane i juridiske Afhandlinger af ham og Algreen-
Ussing (1824) p. 150-151.
2) „Anmærkninger til Tingsretten“ l.B. p. 308-310, jfr. ogsaa
Brorsons Fortolkning af Chr. Y.s Lovs 3. Bog 2. B. p. 192—193.
J) Jfr. Hesselberg p. 149 ff., Hedegaards Kommentar til Chr.
V.s Lovs 5. Bog (1776) p. 153, Dons 2. D. p. 244 ff., Kongslev 1.
B. p. 322 ff. og 2. B. p. 155 ff., Nørregaard § 192 og §
601 ff., Hurtigkarl 1. D. p. 172-175 jfr. 2. D. l.B. p. 325 ff.,
Ø.s Suppl. 1. D. p. 309—311 og Hdb. 2. B. p. 188-195 og
4. B. p. 533-545.