361 / 604
112
fælle er ligegyldigt, enten hin drager ud af Landet
eller ganske unddrager sig Samlivet, synes, a t V irk
ningen maa blive den samme i ethvert Tilfælde, hvor
den ene Ægtefælle unddrager sig Kohabitation med
den anden. Han anfører endvidere, a t det ved PI. 5.
Juli 1796 bekjendtgjorte Rescr. 1. Juli næstforhen
og det almindelige Rescr. 11. Maj 1798 viser, a t den
Mand, der unddrager sig fra a t leve hos sin Kone, kan
ved øvrighedens Resolution tilpligtes til a t betale
hende og Børn noget passende til Underholdning, hvilket
kan inddrives ved Udpantning, og, efter Frd. 10. Au
gust 1798, blive Gjenstand for Afsoning paa samme
Maade, som Bidrag til uægte Børns Underholdning. —
Naar man dernæst tidligere som en Virkning af Ægte
skabet nævnte, a t Konen fulgte Mandens Værneting,
og naar Hurtigkarl særlig udledede denne Virkning af
Kohabitationsretten, da bestrider 0. Hdb. 2. B. p. 189
—190 Rigtigheden heraf, idet han gjør gjældende, at
Konens Værneting, ligesom Mandens, efter 1—2—4
re tte r sig efter hendes Hjem, medmindre Manden for
medelst sin Stand har et særligt Værneting, og dette
tillige udstrækker sig til Konen.
A t Ægteskabet medfører Formuefællesskab for
Ægtefællerne, derom var man før 0. enig. Rigtig
heden af denne Mening blev imidlertid bestridt af
Hjelm 0, idet den nævnte Forfatter søgte a t godtgjøre,
a t det efter den dansk-norske Ret i det Væsentlige
kun var Frugterne af de indbragte Midler og hvad der
erhvervedes ved Ægtefællernes Flid og Vindskibelighed,
som var fælles Ejendom, og denne Mening støttede
han navnlig paa forskjellige Bestemmelser i Ohr. V.s
Lov, nemlig 5 - 3 - 9 , 16, 17 og 38 N. L. 23, 31, 32 og
9 Juridiske Samlinger for 1827 p. 381—455, jfr. juridiske
Samlinger for 1829 og 1830 1. H p. 156-189.