364 / 604
115
senere Anordninger) stod under samme Tilsyn af Over
formynderne som enhver anden Værge, paavist Urigtig
heden heraf, og han bemærker (j. T. 16. B. 1. H. p. 217)
med Hensyn hertil, a t Manden ikke, som en anden Værge,
skal administrere Konens Gods .blot til hendes Bedste,
men a t han bestyrer det til fælles Bedste og i Forbindelse
med sit eget Gods, og a t samtlige de Pægler, som D.
L. 3—17 N. L. 3—19 indeholder om Behandlingen af
Myndlingens forskjellige Formuedele, *om Renters Op-
læggelse og aarligt Regnskabs Aflæggelse aldeles
ikke passe paa Manden og ikke lade sig udvide til ham
uden a t gjøre enhver Husfader umyndig, sam t a t Loven
derfor heller ikke har omtalt Manden i Række med
de øvrige Værger, men kun i Forbigaaende nævnt
Mandens Værgemaal over Konen mere som Noget, der
allerede var givet, end som en Indretning, der skulde
indføres og ordnes. Medens dernæst Algreen-Ussing1)
ansaa det for tvivlsomt, om Manden var Hustruens
Værge, naar Formuefællesskab ikke finder Sted, mener
0. (Hdb. 2. B. p. 191-193), a t Manden ogsaa er Hus
truens Værge, naar Formuefællesskabet er hævet ved
en konfirmeret Ægtepagt, medmindre Bevillingen og
den ved samme bekræftede Forenings Indhold betager
ham Værgemaalet. Naar der saaledes ved en kon
firmeret Ægtepagt er gjort Indskrænkninger i Mandens
Raadighed over Formuen, antager 0., a t disse ikke
igjen kunne hæves ved Ægtefællernes fælles Samtykke,
eftersom Konen mangler Myndighed til a t indgaa saa-
dan Forening og Manden som hendes Værge ikke kan
stadfæste samme, da han ikke kan være Værge i sin
egen Sag. — Forsaavidt en Del af Hustruens Formue
ifølge testamentariske Dispositioner er undtagen fra
Formuefællesskabet, maa det, efter hvad 0. bemærker,
3) „Anmærkninger til Personretten“ p. 183.
8*