365 / 604
116
bero paa de i Testamentet
t r u f n e
Bestemmelser, hvem
Raadigheden skal tilkomme-
Uagtet man saaledes tidligere var enig om, a t
Konen stod under Mandens Værgemaal, antog Nøne-
gaaxd (§ 668) dog, — i Overensstemmelse med hvad
der synes a t have været antaget i den ældre P rax is1),
- a t Konen kunde forpligte sig selv personlig ved a t
underskrive Kontrakten sammen med Manden; Urigtig
heden heraf har *0. paavist i Hdb. 5. B. p. 87.
Endelig kan endnu bemærkes, a t Nørregaard (§ 19*)
ansaa det for tvivlsomt, om Manden havde Ret til
a t revse Hustruen, og a t 0. i Suppl. 1. B. p. 310
-3 1 1 paaviste, a t denne Ret ikke tilkommer Manden.
Ogsaa i Henseende til Ægteskabets Ophæ\else
har 0. paa flere Punkter berigtiget og suppleret de
tidligere Fremstillinger, men da de herhen hørende
Bemærkninger næppe i det Hele taget kunne siges a t
have gjennemgribende Betydning, er det anset for re t
te st ikke nærmere a t gaa ind paa dem. — Det ska
endnu kun bemærkes, a t Frd. 30. April 1824, — saa
ledes som det ogsaa bemærkes i Coll.-Tid. for samme
Aar p. 243—244, — næsten er aldeles overensstemmende
med et Udkast, der var udarbejdet af en til Iviike-
lovenes Revision under 12. Maj 1813 nedsat Kommis
sion; af denne Kommission var 0. Medlem og derhos
det eneste juridiske Medlem, og det ligger derfor nær
a t antage, a t Udkastet i det Væsentlige skyldes ham.
i) j f r . Deunt-zer „Den danske Familieret"
2. U dg .
p.
139.