371 / 604
122
a t der ikke i Almindelighed efter Lovgivningen paa
hvilede Børnene en saadan Forpligtelse. Ikkun i Til
fælde af Afsindighed var 0. i en af ham afgiven Be
tænkning, som laa til Grund for PI. 19. November 1828,
tilbøjelig til a t antage, a t den almindelige Regel i
1__19
k L. 17—-7 dengang endnu stod ved Magt
(jfr. Coll.-Tid. for 1828 p. 905 ff.). I Henseende til
Fædrenemagtens Ophør hævder 0. forøvrigt (Suppl.
2. B. p. 28 og Hdb. 2. B. p. 264), a t ikke blot Søn
nerne, men ogsaa Døtrene, naar de ere 18 Aar
gamle, efter dansk-norsk Ret maa kunne forlade For
ældrenes Hus, og derved unddrage sig den personlige
Fædrenemagt1); han gjør nemlig opmærksom paa, a t
det blot er i Modsætning til den i 8—17 N. L. 19—88
1ste Membrum Sønnerne tillagte Ret til a t faa deres
Arv udbetalt, a t Artiklens sidste Membrum forbyder
Døtrene a t udsige sig af Faderens Yærgemaal. Til
Bevis dernæst paa, a t der ogsaa efter den dansk-norske
Bet, — ligesom efter Sagens Natur, — tilkommer det
Offentlige en Ret til under visse Omstændigheder a t
tage Børnene fra Forældrene, henviser han (Hdb. 2. B.
p. 266) til 3—18 N. L. 20—7 og Regi. for Kjøbstædei-
nes Fattigvæsen af 5. Juli 1803 § 7 og Regi. af s. D.
for Fattigvæsenet paa Landet § 11. I en Afhandling
0 Det synes at have væ ret -G.s, ligesom ogsaa de ældre
Forfatteres, Mening, at Fædrenemagten vedblev, naar Bør
nene, efterat være bievne 18 Aar gamle, ikke forlod For
ældrenes Hus; denne Opfattelse forudsættes i Ø.s Betænk
ning vedrørende PI. 19. November 1828 og ligger vistnok
ogsaa til Grund for Bestemmelserne i selve Plakaten, idet
dennes § 2 kun taler om Forældres Pligt til at under
holde Børn, der ere bievne afsindige efter Fædrenemag
tens Ophør, medens Ordene ikke omfatte det Tilfælde, at
Barnet er blevet afsindigt før sit attende Aar og er ved
blevet at være det (jfr. Deuntzer „Den danske Fam ilieret“
2. Udg. p. 287-288).