375 / 604
126
han bestrider derfor ogsaa Rigtigheden af de ovenfor
omtalte af Lybecker og Nørregaard paa Gi und af ciet
nævnte urigtige Udgangspunkt opstillede Meningel, og
han kunde heller ikke være enig i a t beti agte Legi
timation som en Handling, hvorved Faderen til det
uægte Barn vedkjender sig dette (jfr. nærmere det
Følgende).
Med Hensyn til den Faderen efter Frd. 14. Octobei
1763 paahvilende Forpligtelse til a t yde Bidrag til det
uægte Barns Underholdning, bemærker 0. (Suppl. 3. B.
p.
316 -318 og Hdb. 2. B. p. 321—324), a t Forordningen
indeholder, a t Bidraget i det Mindste bør være det
Halve af, hvad Barnets nødtørftige Underholdning ud
fordrer, og a t Øvrigheden altsaa kan yære berettiget
til efter Omstændighederne a t paalægge Barnefaderen
et større Bidrag. „Fremdeles rnaa det! , siger han,
„bemærkes, a t Forordningen 14. October 1763 alene om
taler Barnefaderens Pligt med Hensyn til sit uægte
Barn, som en Pligt, der skyldes Moderen. Men derfor kan
det dog ingenlunde antages, a t Lovgiveren har villet
indskrænke det Naturbud, han, ved hiin Forordning,
har villet sæ tte i Kraft, til det Tilfælde, a t Opdragelses-
hjelpen kræves af Moderen. Lliin Pligt er, i sin Natur,
ikke mindre en Pligt mod Barnet og mod det Offent
lige end noget, der skyldes Moderen, ligesom den og i
Fdg. 10. Dec. 1790 nævnes uden a t indskrænkes til
foranførte Tilfælde, Det bør derfor, efter min Mening,
ikke kaldes i Tvivl, a t Faderen til det udenfor Ægte
skab avlede Barn jo altid er pligtig til a t sørge for
sammes Underholdning og Opdragelse, skjøndt Maaden,
hvorpaa denne Pligt skal opfyldes, ikke nøiagtig er
bestemt i de positive Love, uden med Hensyn til det
Tilfælde, a t Moderen er i Live og urgerer paa dens
Fuldbyrdelse. Tvertimod holder jeg for, a t Forplig
telsen, efter Moderens Død, eller naar denne sættes