ASØrstedsBetydning

129

den Indskrænkning, a t det, der ndlagdes som Alimenta-

tionshjelp for et uægte Barn i den tilbagestaaende Tid,

i Analogie af 5—2—70 N. L. 71, ei m aatte overstige

det halve af hvad et ægte Barn af samme Kjøn fik i

Arv. Men, saa meget Billighed end kunde tale for, a t

det uægte Barn, med denne Indskrænkning, nød Op-

fostringshjelp af sin Faders Stervboe, kan den Lov

kyndige dog neppe, paa egen Haand, antage en saa-

dan Begel. Han kunde ei, fra anden Synspunkt, end

som en Gjeld, paalægge Boet Opfostringshjelp; og da

den, efter det foranførte, ei, uden a t lede til Urimelig

hed, kan, forsaavidt Fremtiden angaaer, betragtes saa-

ledes, saa vilde det være fornødent, a t en sær Lov

bestemmelse stiftede en Adkomst til dog, under visse

Omstændigheder, a t faae Godtgjørelse i saa Henseende“1).

Med Hensyn til Afgjørelsen af Spørgsmaalet om,

hvem der skal anses for Fader til et uægte Barn,

hævder 0. (i Suppl. 2. B. p. 29 -3 1 , Hdb. 2. B. p. 827

—330 — i Modsætning til Nørregaard § 222), a t 6 —13

- 5 vel kun taler om det uberygtede Fruentimmer,

men a t ogsaa den, der af et berygtet Fruentimmer

sigtes for a t være Fader til Barnet, ifølge Analogien

af det nævnte Lovbud, maa være pligtig til edelig at

fralægge sig Paterniteten, hvis han vil undgaa a t be

tale Underholdningsbidrag, idet det nemlig antages, at

det kun er Rettigheden til Ægteskab, som 6—13—5

har indskrænket til det uberygtede Fruentimmer. For

det Tilfælde, a t det besvangrede Fruentimmer ikke

kan angive nogen bestemt Barnefader, fordi hun, ved

Undfangelsestiden, har hav t Omgang med Flere, be

mærker 0., a t „ligesom Beser. 30. Nov. 1759 udtrykke-

9 En modsat Mening er udtalt af Algreen-Ussing i. „Anmærk

ninger til Personretten“ p. 228—230 og af Svane i de af

denne og Algreen-Ussing udgivne juridiske Afhandlinger

p. 40—42.

A. S. Ørsteds Betydning. II.