381 / 604
132
Legitimation efter 5—2—70 N. L. 71 blev udførlig be
handlet i Normanns tidligere omtalte Skrift „de legiti-
matione“ (1828), men de Resultater, hvortil den nævnte
Forfatter kom, vare paa flere Punkter ikke rigtige.
Dette paavistes af 0. i Hdb. 2. B. p. 279—316 (jfr.
Suppl. 2. B. p. 17—23), hvor han i det Hele gav en
Fremstilling af Betingelserne for den nævnte Legitima
tion og Virkningerne af samme. Han slutter sig her
til den allerede af Brorson1) fremsatte Mening, ifølge
hvilken 5—2—70 N. L. 71 ikke, saaledes som tidligere
Fo rfattere2) antoge, omhandler to Legitimationsmaader,
nemlig den simple Tinglysning og Lysning i Kuld og
Kjøn. Derimod kunde han, som allerede (p. 26) om
talt, ikke være enig med Brorson i, a t Legitimationen
nu ikke behøver a t ske paa Tinge, men a t enhver
Maade, paa hvilken Faderen med Overlæg og bevislig
har tilkjendegivet sin Villie, maa sæ ttes ved Siden af
den i 5—2—70 N. L. 71 nævnte; men medens O. saa
ledes i Hdb. 1. B. p. '278—280 (i Modsætning til Suppl.
1. B. p. 50 og 2. B. p. 10—11) antager, a t Tinglæsning
fremdeles maa anses nødvendig, antager han tillige,
a t Faderen ifølge D. L.s 1 - 2 5 - 1 6 N. L. 1 - 2 3 —17
jfr. 5—3—28 N. L. 39 i Stedet for a t føre Slegfred-
barnet til Tinge, maa kunne udstede et Dokument,
som siden læses sammesteds, og i Modsætning til
Normann (p. 191—192) og Algreen-Ussing3) antager
han, a t Tinglæsning maa kunne ske uden foregaaende
Stævning ifølge Analogien af 1—4—34 N. L. 37. Lige
som 0. derhos (i Modsætning til Hurtigkarl 1. D. p. 202,
Normann p. 194—196 og Algreen-Ussing p. 224) mener,
0 „Forsøg til den femte Bogs Fortolkning i Chr. V.s danske
og norske Lov“ 1. B. (1793) p. 184 ff.
2) Hesselberg p. 160, Dons 1. D. p. 324—326, Ivongslev 1. B.
p. 338-339 og Nørregaard § 209 ff.
3) „Anmærkninger til Personretten“ p. 223.