385 / 604
136
hedsdecret først skulde have erkjendt sammes Til
værelse“.
Hos de ældre Fo rfattere1) antoges det, a t man i
dansk-norsk Ret, ligesom i Romerretten, kunde op
stille som Regel, a t den, som er nærmest til a t
arve, ogsaa er nærmest til a t værge, eller a t Fordelene
af Arv og Byrderne afVærgemåal bør være forbundne
med hinanden; dog indrømmedes det, a t der var Und
tagelser fra Reglen, saaledes antoges i Almindelighed
den Umyndiges Oldeforældre og hans Brødres eller Søstres
Sønner a t være udelukkede af Yærgelisten. Hertil
bemærkede 0. i Hdb. 2. B. p. 340—342, — efter lige-
overfor Algreen-Ussing2) a t have forsvaret den ældre
Mening, a t Broder- og Søstersønner saavel som Olde
forældre ikke kunne kaldes til Yærgemaal, — Følgende:
„løvrigt synes Udtrykkene „da skal næste i Byrd
være Yærge“, „om de ere lige nær i Byrd“, a t til-
kjendegive, a t det er Nærheden i G r a d og ikke Nær
heden i A r v e f ø lg e , der fornemmeligen beroer paa,
L i n i e n , som bestemmer, hvo der efter de ud trykke
ligen nævnte Slægtninge skal være Yærge.
Dette
bestyrkes og derved, a t Lovgiveren, uag tet det For
trin, han har tillagt Agnater fremfor Cognater, dog
alene har foretrukket de første, naar de ere i samme
Grad, og ikke overalt, hvor de ere lig e n æ r t i l a t
a r v e ; thi Morbroder er, efter Lovstedets udtrykkeligt
angivne Regel, nærmere til a t værge, end Farbroders
Søn, der dog, ifølge L.s 5—2—43 arver med ham.
Heraf følger, a t Undtagelserne fra Reglen, a t Den er
0 Hesselberg p. 78—79, Hedegaards Kommentar til Chr. Vis
Lovs 3die Bog p. 586 og 612 ff., Dons 1. D. p. 342—344,
Kongslev 1. B. p. 344, Nørregaard § 231, Brorson Fortolk
ning af Chr. V.s Lovs 3. Bog 2. B. p. 286 og Hurtigkarl
1. D. p. 211-212.
3) „Anmærkninger til Personretten“ p. 234—235.