382 / 604
133
a t der til Legitimationen ikke kræves et Samtykke
fra den Legitimeredes eller dets Værges Side, saaledes
antager han, a t der heller ikke til Legitimationen
kræves noget Samtykke fra Barnets Moders Side, men
han bemærker tillige, a t det er en anden Sag, a t saa-
vel Barnet eller dets Værge som Moderen og dennes
Frænder sam t Legitimantens Slægt maa være beføjede
til a t gjøre Indsigelse mod Legitimationen, naar de
ikke kunne erkjende Legitimantens virkelige Pater-
nitet. Fremdeles antager 0. (i Modsætning til Nor
mann p.
200
),
a t den mindreaarige Fader uden Kura
tors Samtykke maa kunne legitimere sit Slegfredbarn,
og (ligeledes i Modsætning til Normann p.
237
ff.) a t
Horebørn ikke kunne legitimeres ved Tinglysning, og
han er tilbøjelig til i denne Henseende a t stille Blod
skamsbørn lige rned Horebørn. — Hvad Virkningen
af den omtalte Legitimation angaar, antager 0., at
der i
5
—
2
—
70
N. L.
71
skjelnes mellem, om Faderen
skjøder Slegfredbarnet Noget og bestemmer, a t det
skal nøjes dermed, i hvilket Tilfælde Slegfredbarnet
ikke bekommer mere efter Fader eller fædrene Frænder,
eller om det Modsatte er Tilfældet, i hvilket Tilfælde
Slegfredbarnet, hvis der tillige er Ægtebørn, tager halv
Lod imod Ægtebarn, hvorved forstaas Barn af samme
Kjøn, og hvis der ikke er Ægtebørn, tager fuld Arv. —
Med Hensyn til Stamhuse og andet Familiegods i
fædrene Linie, antager 0., a t det tinglyste Slegfredbarn
ogsaa er arveberettiget, forsaavidt der ikke fordres
Adelskab, og naar der da bliver Spørgsmaal om For
holdet mellem de ægte Børn og det tinglyste Slegfred-
barn, antager han, a t dette sidste maa vige for et
ægte Barn af samme Kjøn, men a t derimod den ting
lyste Slegfred søn maa gaa forud for den ægte Datter,
ikke blot naar Arvefølgen er ren agnatisk eller blandet,
men ogsaa naar den er cognatisk. Ligesom han der