383 / 604
134
hos antager, a t et tinglyst Slegfredbarn ikke kan arve
et Lehn, saaledes mener han (i Modsætning til Nor
mann p. 227 ff., jfr. Nørregaard § 217), a t adelige
Rettigheder heller ikke kunne gaa over paa det, men
derimod antager han, a t tinglyste Slegfredbørn kunne
nyde godt af andre Rettigheder, som Faderens Stand
medfører for hans Børn, t. Ex. Fritagelse for Værne
pligt, og han støttede dette Sidste paa, a t Slegfred
barnet ved a t tinglyses bliver Medlem af dens Familie,
hvis Børn vare fritagne for Værnepligt.
Værgemaal i egentlig Forstand bestemtes af de
ældre Forfattere i Almindelighed som et offentligt
Embede, der gaar ud paa, a t den, som er Værge, skal
saavel styre den Umyndiges frie Handlinger som for
valte hans Gods, medens Kurator sagdes a t have
alene med Godset a t bestille1). I Overensstemmelse
hermed sagdes det i Almindelighed, a t ødsle efter D. L.
3—17—1 N. L. 3 - 1 9—1 og offentlige Stiftelser, der havde
Gods, som skulde bestyres, vare undergivne Kuratel.
Hertil bemærkede 0. (Suppl. 2. B. p. 32—34), a t det
efter vore Love ikke er en væsentlig Egenskab ved
en Værge i egentlig Forstand, a t hans Embede skal
gaa ud baade paa Person og Gods, idet nemlig den,
der administrerer en Umyndigs Gods, er Værge, hvad
enten han tillige har a t bestille med den Umyndiges
personlige Opdragelse eller ikke (saaledes som ved
9 Jfr. Hesselberg p. 72 ff., Hedegaards Kommentar til Chr.
V.s danske Lovs 3. Bog p. 583 ff., Dons 1. D. p. 327 ff.,
Kongslev 1. B. p. 340 ff. og Nørregaard § 223 ff.