390 / 604
141
aarige ikke selv maa faa sine rede Kapitaler eller paa
Ihændehaveren lydende Obligationer i Besiddelse, og
dette stø tte r han navnlig paa, „at Curator, der efter
Lovens Befaling skal føre Tilsyn med, a t den Mindre-
aarige ei Godset unytteligen bortsætter, som Følge af
denne sin Pligt, maa være forbunden til a t sæ tte ham
ud af Stand til a t forøde sine Capitaler“, hvilket siges
a t kunne ske derved, a t Kapitalerne anbringes i Obliga
tioner, som ere forsynede med Paategning om, a t de
uden hans Minde ej maa sælges, kvitteres eller pant
sættes. Derimod var han ikke enig med Algreen-
Ussing1), naar denne til Støtte for den omtalte Sætning-
anførte, a t Udtrykket „Gods“ i 8 - 1 7 N. L. 19—34
ikke kunde sigte til Penge.
Hvad 3—17 N. L. 19 - 35 angaar, antoge de ældre For
fa tte re2) i Almindelighed, a t Artiklens Mening alene er, a t
give Kurator Tilladelse til a t samtykke i, a t denMindre.-
aarige optager og anvender af sine Arvemidler til at
sæ tte Bo og videre befordre sin Næringsvej, hvorimod
Kurator antoges a t maatte samtykke i de enkelte
Retshandler, hvorved den Mindreaarige skal forpbgtes.
Denne Fortolkning kunde 0. ikke anse for rigtig, og
han bemærker med Hensyn hertil (Suppl. 2. B. p. 124
—127, jfr. Hdb. 2. B. p. 473—475) blandt Andet Føl
gende: „Dette Lovsted fritager uden Tvivl den Mindre
aarige, der med Curators Samtykke har etableret en
Næringsvei, fra den Nødvendighed a t have Curators
Samtykke til hvert enkelt Skridt, han til sammes
Drift foretager sig, og berettiger ham derimod til paa
') „Anmærkninger til Personretten“ p. 262—263.
2) Dons 1. D. p. 360, Kongslev 1. B. p. 358, Nørregaard § 262
og Brorson Fortolkning af Chr. Y.s Lovs 3die Bog 2. B.
p. 346—348, jfr. derimod Hedegaards Kommentar til Chr.
Y.s Lovs 3. Bog p. 655 og hans juridisk-practiske Anmæ rk
ninger Nr. 157.