394 / 604
145
Afhandlingen i A. f. R. 1. D. skriver han hlandt Andet,
a t Grunden til Ejendoms afledte Erhvervelse ikke alene
kan søges i den Persons Yillie, fra hvem Ejendommen gaar
over, men a t der maa ses hen til det retlige Samlivs
Tarv, og a t derfor, hvor en ubetinget Ret til Tilbage
søgningen af den En mod Ens Yillie frakomne Ting
vilde ophæve Ejendoms fri og sikre Benyttelse og
saaledes forstyrre den borgerlige Samhandel, dér
bør denne Tilbagesøgning ikke tilstedes1), og han be
mærker i saa Henseende fremdeles: „Det vilde saa
ledes være stridende imod de Grundsætninger, hvorpaa
al Eiendomsret hviler, om Penge skulde være Gjenstand
for slig Yindicationsret. Det kunde endog være meget
tvivlsomt, om ikke Enhver, der tilforhandlede sig en
rørlig Ting, især dem, som ere af mindre Betydenhed,
burde være sikkret ved en aabenlys og i sin Form
aldeles uforkastelig Handel, indgaaet med en Person,
der er aldeles umistænkelig, ja vel endog har en sær
deles Bemyndigelse til a t handle med deslige Ting,
J) Hermed kan jævnføres en Afhandling af Gönner „Kritik
der römischen Theorie über die Eigenthumsklage gegen
dritte Besitzer, m it einem Vorschläge zur Gesetzgebung“ i
„Archiv für die Gesetzgebung und Reforme des juristischen
Studiums“ 1. B. 3. H. (1808) p. 464 ff.; i denne Afhandling
foreslaar Forfatteren Lovgivningen i Tyskland forandret
derhen, at Ejeren af en Ting kun skal kunne vindicere
sin Ting fra den redelige Besidder imod, at han erstatter
Besidderen alt det, som denne har givet for Tingen,
(Tingen skulde saaledes uden noget Vederlag kunne
vindiceres fra en Gavemodtager). Dette Forslag og for-
skjellige andre Forslag vedrørende Vindicationsretten be
grunder han nærmere i den nævnte Afhandling. I den
næste Afhandling i samme Hæfte tager Gönner Ordet for,
a t Gjældsbreve, som lyde paa Ihændehaveren, ogsaa efter
den positive tyske Ret, ikke skulle kunne vindiceres
fra den godtroende Erhverver.
A. S. Ørsteds Betydning.
II.
10