399 / 604
150
forøvrigt ogsaa, a t 0. var kommen til den Overbevis
ning, a t Skjøde- og Pantevæsenets Hensigt ogsaa i det
Væsentlige kunde opnaas ved vel indrettede og nøiagtig
førte Person al-Registre.
I den oftere omtalte udførlige og indholdsrige Af
handling i j. T. 16. B. 2. H. nedlagde 0. derpaa Resul
taterne af sine Undersøgelser og Overvejelser ved
rørende det dansk-norske Tinglæsningsinstitut og for-
skjellige dermed i Forbindelse staaende Materier, og
han anstillede heri tillige en Sammenligning mellem de
her i Landet gjældende Tinglæsningsregler og det i
andre Stater herskende Protokollationssystem. I sidst
nævnte Henseende paaviste han (jfr. Hdb. 6. B. p. 183
—184), a t den Maade. hvorpaa den dansk-norske Lov
givning „har sørget saavel for Pantsæ ttelsers som for
Afhændelsers Publicitet, ikke er lidet forskjellig fra
den, der bruges i andre Lande, hvor vel hypothe-
kariske Forskrivninger, i nogle ogsaa Afhændelses
dokumenter, skulle indtegnés i en Protokol, men
dette uden nogen Slags Publicitet udføres gjennem et
Bureau, der ikke holder offentlige Sessioner, .ligesom
Hypothekbevareren i Almindelighed end ikke maa
meddele nogen Anden A tte st om den foregaaende
Protokollation uden med Udstederens Sam tykke“ ; og
han beviste i Afhandlingen, som han selv siger, „at
vort System medfører meget væsentlige Fordele, a t
det i Særdeleshed gjør en Mængde besværlige og endda
maaskee ikke betryggende Former overflødige, som
man i andre Lande har fundet nødvendige, f. Ex. a t
Udstederen enten selv skal møde for Hypothekbevareren
og, hvis han ikke er denne bekjendt, godtgjøre sin
Identitet, eller og dertil meddele en Anden en Fuld
magt, som maa være forsynet med offentlig Autoritet,
eller endelig beviislig og formelig være varslet til a t
gjøre sine Indsigelser mod den af den anden P art