402 / 604
153
I de her i Landet i forrige Aarhundrede udkomne
systematiske Behandlinger af Tingsretten var det al
mindeligt a t fremhæve som noget Karakteristik ved
de tinglige Rettigheder, a t de kunne gjores gjældende
mod Alle og Enhverx), og man nævnede da i Overens
stemmelse med den Tids romerretlige Systemer i Al
mindelighed som A rter af tinglige Rettigheder kun
Ejendomsret, Servituter og P a n t2). Herved maa imidler
tid erindres, a t Servituter dengang toges i en videre
Betydning, end der nu plejer a t ske, idet Servituter
r Almindelighed defineredes som en Ret over en Andens
Ting, der gaar ud paa, a t Tingens Eier skal enten
taale Noget eller ikke gjøre Noget eller f o r e t a g e
N o g e t 3), -og der indbefattedes saaledes under Begrebet
Servituter nogle af de Rettigheder, der nu betegnes
som Grundbyrder, ligesom man ogsaa — i Overens
stemmelse med de romerske Jurister — under Servituter
henførte enkelte omfattende Brugsforhold, men i Al
Hesselberg p. 101, Dons 2. D. p. 11, Kongslev 2. B. p. 3 og 116
og Nørregaard § 359; den samme Opfattelse var ogsaa den
gang temmelig almindelig i Udlandet, jfr. i modsat Ret
ning Thibaut „Yersuche tiber einzelne Theile der Theorie
des Rechts“ 2. B. (1801) 2den Afhandling og Feuerbach
„Civilistische Yersuche“ (1803) p. 215 ff.
2) Dons 2. D. p. 12, Kongslev 2. B. p. 116 og Nørregaard §
360, jfr. ogsaa Hurtigkarl 2. D. 1. B. p. 12; Dons nævner
ogsaa Arv som en tinglig Ret, men dette er ikke almin
deligt, hvorimod Arveforholdene nok behandles i Tings
retten, men næ rm est fordi Ejendomsret herigjennem kan
erhverves.
;i) Dons 2. D. p. 265, Kongslev 2. B. p. 325 ff., Nørregaard §
627, Hurtigkarl 2 D. 1. B. p. 385. Saadanne Servituter,
der gaa ud paa at foretage Noget, opstilledes ogsaa i for
rige Aarhundrede af de tyske Ju rister i Henhold til tysk
Ret, jfr. Hofacker „Principia juris civilis romano-germanici“
(1794) tomus 2 § 1147, jfr. i Modsætning hertil Thibauts i
Note 1 nævnte Yærk 1. B. (1798) 2den Afhandling.