403 / 604
154
mindelighed ikke Lejeforholdene (jfr. nærmere det Føl
gende).
0. har nu for det Første godtgjort, a t det ikke
kan anføres som et Kjendetegn paa den tinglige Ret,
a t den skal kunne gjøres gjældende mod Alle og En
hver (jfr. Suppl. S. B. p. 166—170). Han gjør i saa
Henseende opmærksom paa, a t Penge og Gjældsbreve,
der lyde paa Ihændehaveren, ikke kunne tilbagesøges
fra den troskyldige Besidder1), men a t dog Ingen der
for vil nægte, a t man jo kan være Ejer af Penge og
Gjældsbreve lydende paa Ihændehaveren 2); fremdeles
har 0. paavist, a t der er flere Tilfælde, hvor Vindica-
tionsretten indskrænkes, jfr. t. Ex. Frd. 29. Juni 1753 § 8,
og hvor den Paagiældendes Ejendomsret dog utvivlsomt
bestaar. Derimod fandt 0. ikke Noget a t erindre imod
den af Kongslev, Nørregaard og Hurtigkarl opstillede
Definition af den tinglige Ret som den Ret, der haves
over en vis bestemt Ting uden Hensigt eller Hensyn
til nogen vis Person.
0.
har dernæst godtgjort, a t der gives andre ting
lige Rettigheder end de, som man tidligere opstillede3).
Han hævder saaledes, a t Lejetagerens Ret efter 5—8
J) Som bekjendt blev det ved en under 9. Mai 1804 afsagt
Højesteretsdom antaget, at Gjældsbreve lydende paa
Ihændehaveren ikke kunne søges tilbage fra den god
troende Erhverver; denne i Dommen saaledes antagne
Mening udvikler og begrunder
& .
nærmere i j. Å. Nr. 3
p. 171-181, jfr. A. f. R. 1. D. p. 501-519, men under
Voteringen med Hensyn til den ved den nævnte Højeste
retsdom stadfæstede Hof- og Stadsretsdom havde 0. ud
talt en modsat Mening.
2) I Hdb. 3. B. p. 492-493, jfr. ogsaa A. f. R. 1. D. p. 514
anser 0. det endog for tvivlsomt, om de saakaldte for
tærlige eller forbrugelige Ting (res fungibiles) kunne søges
tilbage fra den godtroende Erhverver.
3) Jfr. Suppl. 3. B. p. 180-182 og Hdb. 3. B. p. 502—504.