407 / 604
158
tere lærte han, (ligesom ogsaa Hurtigkarl)1), a t Ejen
domsretten indeholdt 3 specielle Beføjelser, nem lig:
1) Proprietet eller Ret til a t raade over Tingens Sub-
stan ts eller over Tingen selv ved a t afhænde, ødelægge
eller forandre den, 2) Brugsret eller Ret til a t bruge
og benytte Tingen, forsaavidt dette kan ske, uden a t
den herved forgaar, og 3) F rug tsret eller Ret til a t
oppebære Tingens Frugter; af disse Beføjelser ansaas
Proprieteteu som den vigtigste, saa a t den, der havde
den, kaldtes Ejer, selv om han ikke havde Brugsretten
og Frugtsretten; naar derimod de Rettigheder, som ind-
befattedes under Proprieteten, vare fordelte mellem
flere Personer, taltes der om en ufuldkommen Ejen
domsret, og som Exempel herpaa nævnedes, at
En havde Brugsretten, Frugtsretten og en Del af Pro
prieteten (dominium utile, Underejendom) og en Anden
den øvrige Del af Proprieteten (dominium directum,
Overejendom)2).
Urigtigheden af- den nævnte Definition af Ejen
0 Dons 2. D. p. 128 ff., Kongsley 2.B. p. 117 ff., Nørregaard
§§ 364 og 365 jfr. hans Naturret § 313 ff. og Hurtigkarl
2. D. 1. B. p. 12 ff.
2) Den nævnte Opfattelse afEjendomsretten fandtes ogsaa den
gang andetsteds. Det ovenfor Anførte stemmer saaledes i
detYæsentlige medWolffs „Institutiones juris naturæ et gen
tium“ § 198, og i den preussiske Landret 1 Th. 8 Tit. §
9 ff. jfr. 18Tit. findes omtrent de samme Inddelinger som de
ovenfor angivne. Det maa lier ogsaa erindres, at man den
gang i Almindelighed tillagde emphyteuta og superficiarius
dominium utile jfr. Hofacker „Principia juris romano-ger-
manici“ tomus 2. § 1034 ff. (1794) og Thibaut „Versuche über
einzelne Theile der Theorie des Rechts“ 2. B. (1801) 3die Af
handling, i hvilken det Urigtige heri paavises, jfr. dog endnu
Glück „Ausführliche Erläuterung der Pandekten“ 8 Th.
(1807) p. 80-83 og 383 ff.