411 / 604
162
kunde gaa over til en Anden, uden a t den nye Ejers
Ret m aatte stø ttes paa den tidligere Ejers Ret. Hævd
opstilledes nok som en Erhvervelsesmaade, men a t
Ejendomsret herigjennem kunde erhverves, forkla
redes ofte baade af danske og fremmede Forfattere
paa den Maade, a t Ejeren af Tingen ved ikke i læn
gere Tid a t gjøre sin Ret gjældende ligeoverfor den,
der besidder Tingen, maa antages a t have givet Af
kald paa Tingen1).
Idet 0. derimod, i Modsætning til de tidligere Rets-
lærere, hævdede, a t Ejendomsretten ikke kan stø ttes paa
Personlighedsprincipet, men maa stø ttes paa Sam-
fundsprincipet, m aatte dette ogsaa faa Indflydelse paa
Opfattelsen af de forskjellige Maader, hvorpaa Ejen
domsret erhverves. Han hævdede saaledes, a t der maa
tages Hensyn til det hele Samfunds Interesser, naar
der spørges om, hvorvidt der ved Bemægtigelse kan
erhverves Ejendomsret for den Enkelte over de op
rindeligvis for Alle fælles Ting, og hvad der i saa
Fald maa udkræves hertil. Fremdeles gjorde han,
som tidligere anført, gjældende, a t Grunden til Ejen
domsrets afledte Erhvervelse ikke alene kan søges i
dens Yillie, fra hvem Ejendommen gaar over, men a t
der ogsaa her maa tages Hensyn til det retlige Sam
livs Tarv. Endelig maatte det, efter den nævnte Be
grundelse af Ejendomsretten, stille sig meget naturligt
for ham, a t der gives exstinctive Erhvervelser2), og
naar han, som allerede anført, har forsvaret den Sæt
ning, a t Penge og Gjældsbreve, som lyde paa Ihænde-
6
jfr. Hugo Grotius ,,De jure belli ac pacis“ Lib. 2 Cap. 4,
Wolff „Institution^ juris naturae et gentium“§§ 450—451 og
463—464ogNjOrregaard„Ratur-Rettens forsteGrunde“§357 ff.
2) jfr. Aagesen ,,Om Singulaersukcession i Formuerettigheder
inter vivos“ p. 126—127.