416 / 604
167
Lands Afsætning, (et Tilfælde, som ikke tidligere om
taltes,) maa efter Ø s Mening den indvundne Grund
tilhøre den, som ejer en umiddelbart dertil stødende
Grund, ligesom han omvendt maa finde sig i Grundens
Formindskelse ved Fraskyllelser.
II.
Det Tilfælde, a t Nogen bygger med Andres
Materialier paa sin egen Grund, omtaltes i Almindelighed
ikke hos de ældre Forfattere. 0. lærer herom (p. 287—290),
— i Overensstemmelse med hvad der nu er den alminde
lige Lære, —a t Ejeren af Materialierne ikke kan være be
føjet til, støttende sig paa den med Ejendomsretten
forbundne Gjensøgelsesret, a t fordre Bygningen ned
revet, for a t hans Materialier kunne blive ham tilbage-
leverede. Han stø tte r dette paa den Grundsætning,
a t Ejerens Vindicationsret i Tilfælde af, a t hans Ting
er kommen i en saadan Forbindelse med en Andens
Ting, a t den ikke uden Ødelæggelse eller Tab kan
gives tilbage, maa indskrænkes saaledes, a t Ejeren
i Stedet for a t kræve sin Ejendom tilbage, maa lade
sig nøje med Erstatning for dennes Værdi.
Dette
Princip, der staar i en naturlig Forbindelse med det
■Samfundsprincip, hvorpaa Ejendomsretten efter hans
Mening hviler, kommer han ofte tilbage til i Tilvæxt-
materien, og han finder, a t der i det her omtalte Til
fælde er saa meget mere Grund til den nævnte Ind
skrænkning i Vindicationsfetten, som Bygningsmateri-
alier i Almindelighed høre, eller nærme sig til den
Klasse af Ting, hvor der ikke saa meget ses paa den
individuelle Ting som paa genus1). Af denne Grund
mener han endog, a t selv om den, i hvis Bygning
J)
&.
henviser til, at de fremmede Lovgivninger, som have
givet Bestemmelser om Forholdet, gaa i den anførte Ret
ning, saaledes Justinians institutiones § 29 Lib. 2—1, den
preussiske Landret 1. Th. 9. Tit. §§ 334 og 335, code civil
art. 554 og den østerrigske Lovbog § 417.