420 / 604
171
men a t det dog endnu mindre kan stilles lige med
det i 6 - 1 5 - 1 7 N. L. 18 omhandlede Tilfælde, og at
det aabenbart strider imod Billighed og heller ikke
synes a t have nogen tilstrækkelig Retsgrund for sig,
a t den, der med en aldeles retsmæssig Adkomst har
besiddet en Ejendom, skulde have tab t Alt, hvad han
har anvendt paa a t forbedre den Ejendom, han i lovlig
Form og troskyldigvis havde erhvervet, forsaavidt han
ikke kan bortføre samme. „Hvad han saaledes,“ ytrer
0., „har tilføiet den oprindelige Ting, er ligesaa vel
hans, som selve denne Ting er den tredie Mands, der
søger den tilbage, og Lovene bør i denne Collision
imellem Fleres Rettigheder ikke begunstige den Ene
paa den Andens Bekostning, men, saavidt muligt,
forene begges Ret. In te t er derfor naturligere, end
den Grundsætning, der og, saavidt vides, er antagen
i enhver Lovgivning, som har truffet Bestemmelser
om denne Gjenstand, a t en saadan Besidder ved Ejen
dommens Fratrædelse kan af Eieren fordre Godt-
gjørelse saavel for alle nyttige Bygninger, han har opført
paa samme, som for enhver anden Forbedring, han har
givet Eiendommen, dog saaledes, a t de af ham anvendte
Omkostninger ikke blive a t ersta tte videre, end som de
virkeligen have givet Ejendommen, ogsaa i re tte Eiers
Yærge, en forøget Værdi“. — 0. opkaster dernæst det
Spørgsmaal, om 6 - 1 5 —17 N. L. 18 ikke bør være en
Lempelse underkastet for det Tilfælde, hvor Rogen for
største Delen opfører en Bygning paa sin Grund, men
overskrider Grænserne for samme og bygger lidet ind
paa Naboens, og i Overensstemmelse med hvad han,
som ovenfor omtalt, antager for det Tilfælde, a t en
Ejer paa sin Grund har bygget med Andres Materia-
lier, er han ogsaa tilbøjelig til a t mene, a t den, paa
hvis Grund der er bygget ind, er uberettiget til at
fordre en hel bekostelig Bygning nedrevet, for a t hans
Grund igjen kan komme til hans Disposition, men a t