417 / 604
168
fremmede Materialier ere indlemmede, svigagtigen har
erhvervet disse, kan han dog i Almindelighed ikke
søges til a t nedbryde Bygningen for a t udlevere Ma-
terialierne, eftersom en Paastand, der gik ud herpaa,
og som alene kunde hidrøre fra Chicane, ikke vilde
fortjene Beskyttelse, hvorimod Ejeren af Materialierne
selvfølgelig kan fordre fuldstændig Erstatning. Saa-
frem t derimod de Ting, der ere indlemmede i Byg
ningen og bievne faste Bestanddele af samme, ere
saadanne, som dels have en betydelig og mere indi
viduel Værdi end de egentlige Bygningsmaterialier,
dels kunne bortskilles fra Bygningen uden nogen De-
struction af samme, antages der ikke a t være Grund
til a t nægte Tilbagesøgningsretten. Dernæst bemærker
0 : „løvrigt bør uden Tvivl Eieren af Bygningsmateria
lier ikke derved, a t der nægtes ham Ret til a t tilbage
søge disse in natura, tabe den Sikkerhed og Forret,
som et reelt Søgsmaal giver fremfor det, der er blot
personligt. Materialierne ere dog hans virkelige Eien-
dorn, og Tilbagesøgningsretten nægtes ham blot for
medelst Collisionen med anden Mands Ret. Herved
forandres blot Formen af hans Ret, men dennes Væsen
bør desuagtet, saavidt muligt, vedligeholdes. Han bør
altsaa, i Tilfælde af Concurs, nyde den ham tilkom
mende Godtgjørelse af den Sum, der kan udbringes a f
Bygningen, forlods, ogsaa fremfor Panthaverne i samme.
Disse kunne, ligesaa lidet som selve Eieren, der ei har
kunnet pantsæ tte mere, end hans var, tilegne sig Byg
ningen eller dennes Provenue, uden først a t indløse
de Dele af Bygningen, der ere anden Mands sande
Eiehdom“.
Lignende Synspunkter bringer 0. (p. 295—299) til
Anvendelse paa det Tilfælde, a t en Person forener en
Andens rørlige Ting med sin rørlige Ting. Medens
nemlig Hurtigkarl opstillede som en almindelig Regel,