ASØrstedsBetydning

163

haveren, ikke kunne vindiceres fra den godtroende

Erhverver, gaar dette jo, som af Aagesen1) anført, i

Virkeligheden ud paa a t anerkjende en exstinctiv Er

hvervelse for vedkommende Besidder. Han kom derfor

ogsaa til en langt naturligere Begrundelse af Ejen

domshævden end den tidligere omtalte, idet han søgte

Hovedgrunden til Ejendomshævd i sammes Nødvendig

hed for Ejendomsrettens Betryggelse; i saa Henseende

fremhævede han (jfr. j. A. Nr. 25 (1810) p. 140), a t Hævd

„er aldeles fornøden, naar den, som ved en i sin Form

retmæssig Adkomst har erhvervet en Ejendom, nogen

sinde skal være sikker paa, a t denne virkelig bliver

hans Ejendom, og ikke kan blive ham fravunden afen

physisk eller moralsk Person, der kan godtgjøre, a t

Tingen, for en lang Række af Aar, har tilhørt ham,

eller nogen, i hvis Sted han træder, uden a t det kan

oplyses, a t den senere lovligen er bleven ham fraskilt.«

Betegnelsen Tilvæxt eller Accession2) brugtes af Hur

tigkarl og de ældre Forfattere i en langt videre Be

tydning, end der nu er almindelig.

Tilvæxt definere

des af Hurtigkarl, — i det Væsentlige i Overensstem

melse med de tidligere Forfattere, — „som en Maade

a t erhverve Eiendom over en Ting ved det, a t den

enten udgjør eller har udgjort Eet med en os tilhørende

Ting“, og Hurtigkarl bomærkede med Hensyn hertil,

a t det af Definitionen vilde ses, „at i enhver Tilvæxt

0 „Indledning til den danske Formueret“ p. 5—6 og 21—22.

-) jfr. Dons 2. D. p 134 ff., Kongslev 2. B. p. 121 ff., Nørre-

gaard § 535 ff., Hurtigkarl 2 D. 1. B. p. 198 ff. og 0. Hdb.

4. B. p. 276—305.