414 / 604
sig til den almindelige Lære om Eiendomsretten og den
af samme flydende Vindicationsret; thi Accessionslæren
gaaer fornemmelig ud paa de Modificationer, denne
Ret lider ved de Forviklinger, som Begivenheder af
det forommeldte Slags medføre“. Endelig gjør 0. lige-
overfor Hurtigkarl opmærksom paa, a t de ved en til
fældig Begivenhed forbundne Ting ingenlunde altid for
holde sig til hinanden som Hovedting og tilkomne
Ting, f. Ex. ved Sammenstyrtning af Ting, der tilhøre
forskjellige Ejere, og a t man heller ikke efter Sagens
Natur ubetinget kan betragte den Ting, der er af stø rst
Værdi, som Hovedtingen, idet navnlig den Grund, hvor-
paa der bygges eller plantes, maa betragtes som
Hovedting, om den end rnaatte være af mindre Værdi
end Bygningen eller det Plantede.
I Henseende til Tilvæxt skjelnedes der tidligere1),
navnlig mellem den naturlige eller den, som frem
bragtes ved Naturens Virkning (herunder henførtes
„Afbødning af vore Oreature“, Elvesengens Forandring
og lignende Forandringer), den kunstige eller den, der
frembragtes ved Menneskenes Flid (herunder henførtes
Paabygning, Sammenføjelse, Sammenblandelse og Spe-
cification), og den blandede, som frembragtes baade
ved Naturen og menneskelig Flid (herunder henførtes
Sæd i anden Mands Jord, Plantning i anden Mands
Jord og Frugters Oppebørsel af en Andens Ting. Hele
denne Inddeling finder 0. hensigtsløs, dersom man ikke
vil indskrænke de saakaldte kunstige Tilvæxter til
det Tilfælde, hvor Nogen frivillig forener sin Ting
eller sit Arbejde med en fremmed Ting; der er derfor,
naar det i det Følgende skal søges paavist, hvilken
Betydning 0. har havt i Henseende til Behandlingen
af de enkelte Tilvæxttilfælde, ingen Anledning til a t
) .jh• ogsaa Hopfneis Comnientar ubør diø Høinøccischøn
Institutionen 6. Udg. (1798) § 308 ff. og den østerrigske
Lovbog § 404.