419 / 604
170
eller en ny Materie. Denne sidste -har dog ogsaa som
b r u g b a r G -jen stan d , endog naar den bestod i et
ra a t Stof, sin Oprindelse fra Eierens Flid eller fra
Andres Flid, som ved Eiendoms Overdragelse umiddel
ba rt eller middelbart er gaaet over paa ham “.
Naar Nogen har saaet anden Mands Sæd i sin
Jord, anser 0. det i Henhold til de ovenfor ud
viklede Grundsætninger for utvivlsomt, a t Grundejeren
maa beholde Sæden imod derfor a t give Erstatning,
men han tillægger ikke her Sædens Ejer nogen ting
lig Eet.
III.
Naar Nogen bygger med sine Materialier paa
en Andens Grund, opstillede man tidligere som en
ubetinget Eegel, a t den Byggende i Henhold til 6—15
—17 N. L. 18 jfr. D. L. 5—10—49 var pligtig a t tage
Bygningen bort. 0. gjør nu (p. 282—286) opmærksom
paa, a t 6—15—17 N. L. 18 forudsætter, a t Nogen uden
al Adkomst, skjøndt maaske vel i god Tro, har bygget
paa en Andens Grund, men a t der ogsaa er andre
Lovbud, der handle omPaabygning paa Andens Grund,
nemlig D. L. 5—10—16, N. L. 3—14—32, Frd. 29.
April 1752 § 1, Frd. 14. Januar 1771 § 8, Frd.
8. Juni 1787 § 5 og PI. 10. August 1813 § 12, samt
a t disse Lovbud forudsætte, a t den Paagjældende har
havt en særdeles Adkomst til a t opføre Bygningen,
og nogle af dem endog, a t han var Grundens Ejer,
hvorfor de give den Byggende E et til Erstatning, for-
saavidt Bygningerne have været nødvendige eller i
det mindste nyttige, (ja PI. 10. August 1813 § 12
antages end ikke a t gjøre denne Fordring). — Saa-
fremt den Byggende dernæst har besiddet den en An
den tilhørende Ejendom, paa hvilken han har bygget,
i god Tro og tillige med en i sin Form tilstrækkelig
Adkomst, bemærker 0., a t dette Tilfælde vel ikke er
aldeles ligt med de i de sidstnævnte Lovbud nævnte,