421 / 604
172
han, naar det befindes, a t hans Interesse heri ikke s ta a r
i Forhold til den Andens Tab ved saadan Nedrivning,,
maa finde sig i, a t Bygningen bliver staaende mod
fuld Skadesløsholdelse for den i Besiddelse tagne
Grund1). — Sluttelig bemærker 0., a t da 6—15—17
N. L. 18 ligesaa lidet tillægger Grundejeren E e t til a t
beholde den ulovlig opførte Bygning, som den Byg
gende derved erhverver Grunden, finder der efter dette
Lovbud aabenbart ikke nogen Slags Erhvervelse Sted.
Naar Ting, som tilhøre Nogen, ved en Natur
begivenhed sty rte eller blæse eller paa anden Maade
kastes ind paa en Andens Grund, uden dog dermed a t
indgaa nogen Forbindelse, antager 0. (p. 291—292), a t
de utvivlsomt maa kunne tilbagesøges, men saafremt
Borttageisen af det, der saaledes er indkastet paa en
Andens Grund, maatte medføre nogen særlig Skade,
antages Erstatning a t burde gives af den, til hvis For
del Borttageisen er iværksat. Kun med Hensyn til
Frugter, som Vindens Magt' m aatte føre fra den ene
Nabos Grund ind paa den andens, formenes Tilbage-
givelse næppe a t kunne fordres, idet det anses for en
almindelig antagen og naturlig Regel, a t saadanne
Frugter tilhøre den, paa hvis Grund de falde, ligesom
det Modsatte ogsaa antages a t ville lede til Vidtløftig
heder og Fortrædigelser, som ere uden Forhold til
Værdien.2)
Med Hensyn til det Tilfælde, a t Nogen saar sin Sæd
i anden Mands Jord, anførte de ældre Forfattere Bestem
melserne i 6—15—9—11 N. L. 10—12, men de indlode sig
ikke paa nogen nærmere Fortolkning a f samme (kun
0
O.
henviser med Hensyn hertil til den preussiske Landret
1
lli. 9. Tit. § 341 og code civil art. 555, saaledes som
denne Artikel var bleven fortolket.
2) O. henviser til den preussiske Landret 1 Th. 9 Til. § 292
jfr. §§ 293 og 294.