423 / 604
174
Træer og andre Planter og a t behandle Plantning a f
Træer efter Reglerne om Paabygning, saaledes a t den,
der plantede Træer, skulde være baade berettiget og
forpligtet til a t borttage Træerne, medens andre P lanter
skulde behandles som Sæd. 0. gjør her (p. 801 —302)
opmærksom paa, a t disse Planter deri kunne være
væsentligen forskjellige fra Sæd, a t de ikke blot give
et Produkt ved hvert A arsH ø st, men ogsaa i længere
Tid kunne være til Nytte, og a t i saadanne Tilfælde
den Plantende, efter Omstændighederne, kan have Ad
gang til en Godtgjørelse for Planterne, uag tet han efter
6—15—ION. L. 11 indhøster dette Aars Afgrøde. Med
Hensyn til Træplantninger bemærker 0., a t disse ikke
altid uden Skade, dels for den Plantende dels for Grun
dens Ejer, kunne borttages, og a t Grundens Ejer der
for — i Overensstemmelse med, hvad der antages
a t gjælde med Hensyn til Paabygning, — kan
være dels berettiget dels forpligtet til a t beholde P lan t
ningen og derfor give Erstatning. — I denne Forbin
delse bemærker 0. (p. 302—304), a t D. L.s 5 - 1 0 - 2 0
uden Tvivl tidligere misforstodes, naar denne Artikel
af Hurtigkarl med Flere ansaas som Regel for det
Tilfælde, a t en Skov støder til anden Mands derved
liggende særskilte Mark, som dog ikke ved Skjel er
adskilt fra samme, idet Lovstedet efter ø .s Mening
kun sigter til det Tilfælde, hvor paa en og samme
Jordstrækning den Ene har Græsningsret, den Anden
Ret til Skoven, i hvilken Henseende han henviser til
den i den efterfølgende Artikel udtalte Forudsætning.
IY. Hvad angaar Besidderens Frugtoppebørselsret,
vare de ældre Forfattere tilbøjelige til a t anvende 5—
5—4 N. L. 6. paa alle Besiddere, baade de troskyldige
og svigagtige (Brorson G undtager dog den, der ved en
Misgjerning har erholdt Besiddelsen af Tingen. De
0 „Forsøg til den femte Bogs Fortolkning i Chr. V.s danske
og norske Lov“ 1 B. (1793) p. 457.