426 / 604
177
agtige Besidder har lige Grund til a t gjøre sig Tingen
saa nyttig som muligt, hvad enten den omspurgte
Ansvarlighed antages a t paahvile ham eller ikke, efter
som det ikke er de virkelig oppebaarne Frugter, men
de, som ved tilbørlig Flids Anvendelse kunde have
været opnaaede, der afgive Maalestokken for den Er
statning, han bør tilsvare. — 0. gjør dernæst opmærk
som ,paa, a t de ældre Forfattere anvendte en indskræn
kende Fortolkning ved 5—5 - 1 N. L. 3, idet de antoge,
a t ikke enhver Besidder, som ikke havde Tingen i
Pant, Forlening eller Forsvar, kunde vinde Hævd, og
han fandt det da modsigende, a t 5—5—4
N.
L. 6 af
dem forstodes aldeles bogstavelig, saa meget mere
som der efter hans Mening ved 5—5—1 N. L. 3 kunde
findes særlige Grunde imod en indskrænkende Fortolk
ning. Fremdeles anfører 0. til Støtte for sin Mening
FT. L. 5 - 2 —90, og ligeoverfor Brorson bemærker han,
a t den, der uden nogen Misgjerning har erhvervet
Tingen, dog ved a t vedligeholde Besiddelsen paa en
svigagtig Maade, undertiden kan blive a t straffe (jfr.
saaledes 6—17—14 N. L. 15, 16 og 17), og a t det, naar Be
sidderen skal straffes, da er underligt, om han ikke
skulde give Erstatning.
Til Regalerne henførtes i de tidligere Fremstillinger
a f den positive dansk-norske E e t 1) Bjergsværksretten,
og denne Ret toges i en meget vid Betydning, idet
ikke blot Metaller, men ogsaa Mineralier og Salt
gruber ja endog Stenbrudde antoges a t være for
beholdte Kongen. Imod denne vide Anvendelse af
Bjergværksretten træder 0. op (Suppl. 3. B. p. 234—
244 og Hdb. 4. B. p. 260—265). Han bemærker nemlig,
a t den nævnte Lære om alle mineralske Produkters
0 Dons 2. D. p. 86 ff., Kongslev 2. B. p. 72 ff., Nørregaard
§ 398 og § 528 ff., Hurtigkarl 2. D. 1. B. p. 179 ff..
A. S. Ørsteds Betydning. II.
12