430 / 604
181
anførtes, a t Overenskomsten ved faste Ejendomme
maatte fremtræde paa en særlig højtidelig Maade,
nemlig gjennem et Skjøde, der skulde tinglæses. Nørre-
gaard og Hurtigkarl derimod opfattede Skjødet som
en symbolsk Overleverelse af Ejendommen og sluttede
herfra til, at der ved Overdragelse af Ejendomsret
over Løsøre krævedes en sand Overleverelse af Tingen;
de synes i saa Henseende kun a t tænke paa en Over
leverelse i egentlig Forstand, Nørregaard siger saa-
ledes, a t Overleverelse sker derved, a t Tingen gaar af
Haand i Haand, eller a t Kjøberen paa en umiddelbar
Maade sættes i en virkelig Besiddelse, og baade han
og Hurtigkarl paaberaabe sig de Pægl er, som gjælde
ved Pant, og ifølge hvilke den pan tsatte Ting enten
skal overleveres eller et Dokument læses til Tinge.
Haar Overleverelse saaledes enten ikke ansaas nød
vendig til Erhvervelse af Ejendomsret over faste Ejen
domme, eller Skjødet opfattedes som en symbolsk
Overleverelse, maatte Bestemmelsen i 5 - 8 —82 N. L.
43 blive noget vanskelig at forklare; de ældre Forfattere
vare da enige om, a t opfatte den nævnte Artikel som
en særegen positiv Bestemmelse, der var given for a t
forebygge Proformaskjøder og Svig imod Kreditorerne,
og som gik ud paa, a t Ejendommen, afset fra de i
Artiklen nævnte Undtagelsestilfælde, strax skulde af
leveres eller overleveres til Skjødehaveren; dog antog
Nørregaard og Hurtigkarl, a t Artiklen ikke kunde
være til Hinder for, a t den tidligere Ejer vedblev at
besidde Ejendommen, naar han ikke besad den i samme
Egenskab som tidligere, men t. Ex. som Lejer, hvilket
formentes a t kunne støttes paa Ordet „fremdeles“ 1).
Disse forskjellige Meninger har 0. bekæmpet i
P Jfr. ogsaa Brorson „Forsøg til den femte Bogs Fortolk
ning i Chr. V.s danske og norske Lov“ 1. B. p. 336.