436 / 604
187
Overleverelse med Udelukkelse af constitutum posses-
sorium, saa finder han paa den anden Side (p. 394-396),
a t den Regel, som han (ogsaa for Løsøres Vedkom
mende) anser grundet i Sagens Natur, finder Støtte i
Analogien fra den Regel, som gjælder for Overdragelse
a f Ejendomsret over faste Ejendomme. —Med Hensyn
til Gjældsbreve mener 0., a t en physisk Overleverelse
maa anses nødvendig, hvad enten man vil give en
Anden Ejendom eller Panterettighed i samme, idet den
Betryggelse, som Frd. 9. Februar 1798 har villet give
den retmæssige Ihændehaver af Gjældsbrevet, aldeles
vilde ophøre, saafremt et saadant kunde overdrages
ved en Cessionsact, uden a t Gjældsbrevet selv med
fulgte, eller dersom deslige Activer kunde pantsæ ttes
ved et tinglæst Dokument eller indbefattes under
generelle hypothecariske Forskrivninger; dog maa det,
efter hvad han bemærker i Hdb. 5. B. p. 426—427,
antages, a t enPaategning paa Gjældsbrevet efter hans
Mening er tilstrækkelig, jfr. forøvrigt det Følgende om
Transport.
I Henseende til Betydningen af Skjødets Tinglæs
ning udtaler 0. i den tidligere omtalte Afhandling i j.
T. 16. B. 2. H. (p. 344 ff.), a t det uden Tvivl havde
været det retteste Princip ubetinget at tage Hensyn til
Tinglæsningsdagen, og han bemærker, at det, saavidt
han ved, ogsaa i alle Lande, der have et offentligt
Ilypothekvæsen, ene og alene er Protocollations- men
ikke Udstedelsesdagen, der kommer i Betragtning; han
erklærede sig imidlertid efter den dansk-norske Rets
Bestemmelser enig med de tidligere Forfattere i, at
et Skjøde, der var tinglæst i rette Tid, maatte gjælde,
selv om Udstederen i Mellemtiden mellem Udstedelsen
og Tinglæsningen døde, blev inhabil, gik fallit eller paa
anden Maade mistede Raadigheden over sit Gods, og
selv om der i denne Mellemtid blev tinglæst et andet