435 / 604
186
til en Anden, der saa kunde vindicere Tingen, be
mærker O. (p. 382—388), a t det er umuligt for Lov
giveren saaledes a t betrygge Erhvervelsen af rørlige
Ting, som han ved Indretningen af Skjøde- og Pante-
protokoller og de med Hensyn dertil givne Bestem
melser har betrygget de Rettigheder, man vil erhverve
over faste Ejendomme, idet navnlig en saadan Betryg
gelse ikke opnaas, selv om Overleverelse anses nød
vendig, da Erhververen dog ingenlunde kan skaffe sig
Yished for, om Sælgeren virkelig er Ejer af Tingen,
eller om samme er frastjaalen sin Ejer eller af denne
udlaant eller udlejet o. s. v. Naar endelig Nørregaard
og Hurtigkarl paaberaabte sig Analogien fra Pant,
idet Panteret over rørlige Ting ikke kan erhverves,
uden a t Tingen leveres Panthaveren i Hænde eller et
Pantebrev oprettes og tinglæses, da paaviser 0.
(p. 383—384), a t denne Analogi ikke er afgjørende,
idet der nemlig finder den væsentlige Forskjel mellem
Pan t og Ejendom Sted, a t „Pant i sin Natur gaaer ud
paa a t skaffe den Panteberettigede Fortrin for andre
Creditorer, saa a t det er meget naturligt, a t denne
Rettighed ikke bør kunne erhverves ved en hemmelig
Contract; hvorimod det er en aldeles tilfældig Om
stændighed, hvorpaa der ordentligviis ikke kan tænkes,
a t Collision opstaaer mellem to Kjøbere til samme
T ing“. I Fremstillingen af Panteretten udvikler 0.
yderligere de forskjellige Betragtninger, som paa dette
Punkt gjøre sig gjældende, henholdsvis ved Pantsæ ttelse
og Ejendomsoverdragelse, jfr. nærmere det Følgende.
Medens 0. saaledes ikke finder, a t Nødvendigheden
a f Overleverelse ved Overdragelse af Ejendomsret over
Løsøre lader sig stø tte alene paa en Analogi fra 5—
3—32 N. L. 43 eller en Slutning fra, hvad der gjælder
ved Stiftelse af Haandpant, og a t der derfor navnlig
ikke kan blive Sporgsmaal om a t fordre en physisk