438 / 604
189
tabes ved Udøvelse eller Ikke-Udøvelse i et vist Tids
rum 1), sam t til, a t man i alt for stort Omfang over
førte de Retsregler, som vare givne for Hævd, til
Præskription og omvendt. Imod den omtalte Sammen
stilling af Hævd og Præskrip tion2) traadte Savigny
navnlig op i „System des heutigen Römischen Rechts“
4. B. p. 309 ff. og 5. B. p. 265 ff. (1841) og den er senere i
Almindelighed opgiven. Naar henses til det saaledes
Anførte, bliver det forklarligt, a t ogsaa de dansk
norske Forfattere før Ø.3) sammenblandede Hævd og
Præskription og opfattede dem som eet Retsinstitut.
Hævd brugtes hos dem sædvanlig i en saa vid Betydning,
a t Præskription faldt ind derunder, eller ogsaa sagdes det,
(som f. Ex. hos Hurtigkarl og i det Væsentlige ogsaa
hos Nørregaard), a t der mellem Hævd og Præskription
fandt det Forhold Sted, a t naar Nogen havde hævdet
en Ting eller en Rettighed, maatte denne ved Præ-
9 I den preussiske Landret I. Th. 11. Tit. § 839 bestemmes
det i Konsekvens hermed, at der, naar der i 30 Aar er
betalt Renter af en formentlig skyldig Kapital, gjennem
Verjährung erhverves enR et til selve Kapitalen, og i den
østerrigske Lovbog § 1455 hedder det: Was sich erwerben
läszt, kann auch ersessen werden.
2) Den findes endnu i Unterholzners ausführliche Entwicke-
' lung der gesammten Verjährungslehre (1828).
3) Jfr. Hesselberg2Part. Cap. 7, HedegaardsKommentar til Chr.
V.s danske og norske Lov Cap. 5, Dons 2. D. Cap. 6,
Kongslev 2 B. p. 135 ff., Lybeckers Applications-Udtog 3
H. p. 417 ff., Nørregaard § 546 ff., Brorsons Fortolkning af
Chr. V.s danske og norske Lovs 5. Bog 1 B. p. 446 f f . jfr. der
næ st
Q.
„Om Servitüters Erhvervelse og Mistelse ved Hævd“
i j. A Nr. 25 (1810) p. 139—179, 0 . om Præskription i n. j. A. 1
B. (1812) p. 79—112, Hurtigkarl 2. D. 1. B. (1814) p. 211 ff.,
.ø.s Anmærkninger til Hurtigkarls P rivatret i n. j. A. 11
B. (1815) p. 178 -193, Algreen-Ussing „Anmærkninger til
T ingsretten“ 1. B. (1825) p. 70 ff., 0. Hdb. 4. B. p. 306-
374 og 5. B. p. 640—654.