434 / 604
185
Afvigelse fra, hvad der vilde følge af Sagens Natur,
idet denne Artikel nemlig af 0. formenes a t forbyde
constitutum possessorium og ikke antages a t kunne
fortolkes indskrænkende paa den af Nørregaard og
Hurtigkarl angivne Maade; men da Lovgiveren i det
Hele taget har vist særlig Omhu for a t betrygge Om
sætningen af faste Ejendomme, formente O., a t der
ikke fra denne Artikel kunde drages nogen Analogi til
de rørlige Ting.
Paa den anden Side paaviser O., a t det er uberet
tiget i den nuværende Skjødning a t se en symbolsk
Overleverelse og herfra a t slutte til Nødvendigheden
af Overleverelse ved Overdragelse af Ejendomsret over
rørlige Ting. Med Hensyn hertil skriver han (p. 377),
a t der er vist, a t Skjødet ikke i sin Form har Noget,
som ligner en Overleverelse, idet Skjødet ikke passende
kan betragtes som et Repræsentativ paa selve Ejen
dommen, og det heller ikke overleveres med nogen
Højtidelighed, ligesom dets Tinglæsning, hvorved Erhver
velsen først fuldendes, foranstaltes af Kjøberen alene,
„saa a t ikke en Skygge af Overleverelse findes i denne
tinglige Acts Form“.
„Skjødningen“, skriver han
videre, „kan og paa ingen Maade ansees som et Surro
gat for physisk Overleverelse; thi deels kan det ingen
lunde e rstattes ved denne, og deels viser 5 - 3 - 3 2
N. L. 43, a t Overleverelse og Skjødning skulle følges
ad, for a t fuldende Erhvervelsen“.
Forsaavidt baade Nørregaard og Hurtigkarl der
næst til S tøtte for Nødvendigheden af Overleverelse
ved Overdragelse af Ejendomsret over rørlige Ting
paaberaabte sig, a t Ejendomssikkerheden, hvis Over
leverelse ikke fordredes, for en stor Del vilde bort
falde, eftersom Enhver maatte frygte for, a t den Ting,
som han af sammes Besidder og følgelig formentlige
Ejer tilforhandlede sig, forhen kunde være overdragen