ASØrstedsBetydning

182

Hdb. 4. B. p. 376 ff., og han har herved bidraget

væsentlig til, at en rigtigere Opfattelse paa flere

Punkter gjorde sig gjældende. Som almindeligt Ud

gangspunkt opstiller han, a t den blotte Kontrakt,

efter Sagens Natur, ikke er „nok til a t fuldende Eien-

doms Erhvervelse, men a t dertil rnaa komme Noget,

hvorved Overdrageren indsætter sin Medcontrahent i

den Eiendomsret, som forhen tilkom ham“. — Denne

Indsættelse i Ejendomsretten behøver dog, efter hvad

0. nærmere udvikler, ikke altid a t være en særegen

fra selve Kontrakten udtrykkeligen afsondret Handling,

og der bør navnlig efter hans Mening ingenlunde til

Ejendomsrettens Overgang kræves en Overleverelse i

egentlig eller snævrere Forstand, men enhver Hand

ling, hvorved den hidtilværende Ejer stiller Tingen

til Medkontrahentens Raadighed eller indsætter denne

i den Ejendomsret, som forhen tilkom ham, antages at

maatte være tilstrækkelig. Han skriver herom Føl

gende (p. 389—391): „Det vilde være urigtigt, hvis

man vilde fordre, a t Tingen i en aldeles physisk Forstand

skulde gaae over fra Haand til Haand. Der gives

mange Ting, hvis Natur ikke tilsteder en saadan phy-

sisk Overleverelse; og desuden maa enhver Handling,

som tydeligen tilkjendegiver den forrige EiersVillie at

indsætte en Anden i den Eiendomsraadighed, der for

hen tilkom ham, være tilstrækkelig, naar og forsaavidt

Lovene ei, som med Hensyn til faste Eiendomme,

indeholde nogen nærmere Forskrift.

Saaledes kan

Eiendoms-Erhvervelsén fuldendes blot ved de Hand

linger, som man pleier a t henføre til den saakaldte

symboliske Overleverelse. Disse bestaae i deres sande

Væsen deri, at man overleverer en Anden, i Stedet

for Tingen selv, Det, der sæ tter ham i Stand til at

udøve Raadighed over Tingen, t. Ex. Nøglerne til det

Gjemme, hvori det solgte Gods findes, det Connosce-