444 / 604
195
tatis), f. Ex. a t have Kost ved en Mands Bord,
naar samme aleene er tilstaaet som en blot Godhed.“
Hurtigkarl syntes derimod a t ville søge Grunden til,
a t dei i det nævnte Tilfælde ikke kan vindes Hævd,
i Siutningsbestemmelsen i 5—5—1 N. L. 3, og herpaa
støttede han, som det synes, ogsaa, a t den, der i
Hævdstid har erlagt en anden Præstation i Stedet fol
den, som ved en Kontrakt er betinget, ikke kan paa-
beraabe sig Hævd for derved i Fremtiden a t fritages
for a t tilsvare den kontraktmæssige Forpligtelse.
0.
har derimod godtgjort, a t Hævdsinstitutet efter
dansk-norsk Ret har en langt snævrere Anvendelse,
end der tidligere antoges. Allerede den Omstændighed,
a t han paaviste, a t Hævd og Præskription ere to for-
skjellige Retsinstituter, maatte medføre, a t mange af
de Lovbud, som tidligere paaberaabtes i Hævdsmaterien,
maatte, som handlende om Præskription, anses for a t
være den nævnte Materie uvedkommende, hvilket da,
som oftere tidligere berørt, navnlig gjælder om 5—14
4 N. L. 13—2. Dernæst godtgjorde
0.,
a t 5—5—2
N. L. 4, D. L. 5 - 1 0 - 5 6 , D. L. 5 - 1 1 —1 og 2 - 1 2 - 1
langt fra kunne hjemle Hævdsinstitutets Anvendelse
i det tidligere antagne Omfang. Han har saaledes i
sin omfattende Afhandling om Servituters Erhvervelse
og Fortabelse ved Hævd i j. A. Nr. 25 p. 139-179,
hvilken Afhandling med nogle Tilføjelser og Æn
dringer er optagen i A. f. R. 6. D. p. 319-378,
vist, a t ingenlunde alle Servituter kunne erhverves
ved Hævd, men a t ikkun de synbare Servituter kunne
erhverves gjennem 20 Aars Hævd i Henhold til Reg
len i 5 - 5 —2 N. L. 4 1). Han bemærker med Hensyn
0 Naar 0 . som bekjendt søgte Grunden til Servituthævden
i et stiltiende Samtykke fra Ejerens Side, fik dette ikke
nogen Indflydelse paa hans Behandling af Servituthævden