445 / 604
196
hertil (jfr. Hdb. 4. B. p. 350-351), a t man, for at
komme til det re tte Resultat, maa lægge Mærke til
Sammenhængen mellem 5—5—2 N. L 4 og den fore-
gaaende Artikel, og a t ligesom denne fordrer 20 Aars
uafbrudt Besiddelse for a t fange Hævd paa en Ejen
dom, saaledes kan den paafølgende Artikel, der aldeles
In tet melder om Betingelserne for Hævd, ikke antages
a t hjemle samme, uden under Forudsætning af, a t man
i et lige Tidsrum uafbrudt har udøvet den Rettighed,
der kan hævdes. Med Hensyn til de negative Servituter
mangler der nu, efter hvad han paaviser, den Rets-
udøvelse, som 5—5—2 N. L. 4 i Sammenhæng med
den foregaaende Artikel fordrer, og han udvikler nær
mere, a t 5—14—4 N. L. 13—2 ingenlunde kan bevise,
a t en Servitut kan erhverves derved, a t Nogen i 20
Aar ikke har beny ttet sig af sin Ejendom paa en be
stem t Maade, ligesom han endelig ogsaa viser, a t den
Omstændighed, a t den, der vil gjøre Fordring paa en
negativ Servitut, har forbudt Ejeren a t udøve en vis
Raadighed over sin Ting, og a t Ejeren ikke i 20 Aar
har udøvet denne Raadighed, ikke kan være tilstræk
kelig til a t stifte Hævd, og a t heller ikke den Om
stændighed, a t Nogen ved en reel Handling lægger
en fysisk Hindring i "Vejen for Ejeren i dennes Frihed
til a t foretage Et og Andet med sin Ejendom og
Ejeren i 20 Aar tier og taaler, kan begrunde Hævd,
medmindre den omtalte Hindring ligger i en Indret
ning, der vedvarer i Hævdstiden, i hvilket Tilfælde
efter den positive Ret, og i Afhandlingen i A. f. R. 6. D. har han
ligpoverfor Algreen-Ussing, der i „Anmærkninger til Tings
retten “ 1. B. p. 86 ff. paa Grand af det nævnte Udgangs
punkt kom til forskjellige urigtige Resultater, bestemt
fremhævet, at der er en væsentlig Forskjel paa, om en
Servitut anses stiftet ved Hævd eller ved et stiltiende
Samtykke.