415 / 604
166
lægge den nævnte Inddeling til Grund for Fremstillingen,
men i Overensstemmelse med, hvad der nu er Tilfældet
i Systemerne, skulle følgende Tilfælde fremhæves:
I.
I Tilfælde af, a t der opstaar Vand, hvor der
tidligere var Land eller omvendt, henviste man tid
ligere, ligesom nu, til N. L. 5—11—5, men medens
Hurtigkarl mente, a t denne Artikel direkte kun taler
om „Elvesengens Forandring“, bemærker 0. (p. 280
281), a t den ikke blot handler herom men ogsaa om
Til- og Fraskyllelser sam t i Vandet opkomne Øer, og
a t Artiklens Princip er, „at de Naturforandringer,
hvorved det tørre Land forvandles til Aae og Aaen
til tø rt Land, In te t forandre i Eiendomsretten,
men a t Enhver beholder den Strækning af Eien-
dom, som han forhen havde, dens forandrede physiSke
Egenskaber uansete.“ Han finder det klart, a t denne
Grundsætning ogsaa rnaa gjælde i Danmark, eftersom
der ingen natu rlig . eller i Loven hjemlet Retsgrund
kan angives, hvorfor nogen af Parterne skulde være
forpligtet til a t fratræde noget af sin ved Naturens
Løb forandrede Ejendom eller være berettiget til at
fordre samme ombyttet med en Andens ligeledes ved
en Naturvirkning forandrede Ejendom, og han mener,
a t denne Grundsætning ogsaa rnaa komme til An
vendelse i det Tilfælde, a t Naturbegivenheder pludselig
og med Magt bortføre en Ejers Grund (avulsio vel vis
flUminis) eller forvandle denne til en Aa. 0. fremhævei
særlig, a t det efter N. L. 5—11—2,
4
og 5, hvormed
og D. L. 5—10—42 stemmer overens, altid er den
gamle Midtstrømslinie, der vedbliver a t danne Græn
sen mellem de paa begge Aabredder værende Grund
ejeres Ejendomsret over Aaen, og a t kun, forsaavidt
behørig Oplysning ej lader sig tilvejebringe om den
gamle Midtstrømslinie, rnaa den nuværende tjene til
Regel. — Forsaavidt der indvindes Grund fra Havet ved