398 / 604
149
rigtige Paategninger om alt hvad der hefter paa en
Eiendom“. Det hedder fremdeles: „Cancelliet ønsker
det derhos taget under Overveielse, om det ikke, til
yderligere Betryggelse for de Rettigheder, som grunde
sig paa tinglyste Adkomster, kunde være tjenligt, a t
det ved Lov blev fastsat, a t saadanne Dokumenter,
der vel ikke umiddelbart angaae en enkelt fast Eien
dom, men dog have Indflydelse paa den Paagjeldendes
Competense til a t disponere over sine faste Eiendomme,
f. Ex. Namsdomme, Forlig, Arrestforretninger, Høieste-
rets-Stevninger, Gjeldssager (jfr. L.s 5—3—18 og PI.
af 18de Januar 1788), Resolutioner, hvorved nogen
gjøres umyndig, Pantsæ ttelse af alt hvad man eier
eller eiende vorder, Bestallinger somOppebørselsbetjente,
Cautioner for deslige Betjente o. s. v. skulde af Ved
kommende foranstaltes noterede paa Registret eller
Registrene over den Paagjeldendes faste Eiendomme,
og i manglende Fald ikke komme den til Skade, som senere
tilforhandlede sig den Eiendom, med Hensyn til hvilken
Forsømmelsen er begaaet, eller tager Pan t i samme“.
I Henhold til dette Circulaire indkom en Mængde Be
tænkninger fra Retsbetjente og Amtmænd til Cancelliet,
og ved a t læse disse Betænkninger sam t ved Bekjendt-
skab med fremmede Hypothekindretninger og de For
handlinger, som forinden vare førte herom i fremmede
Stater, fik 0., som han siger i en Betænkning ved
rørende Udkastet til Frd. af 28. Marts 1845, nogen
Tvivl om, hvorvidt Realregistre med Hensyn til alle
Ejendomme lod sig gjennemføre. Det viste sig nemlig
(ifølge den nævnte Betænkning, jfr. ogsaa j. T. 16. B.
2. H. p. 211 og 330), a t i Landjurisdictionerne vare
fuldkomne Realregistre sjældne, og Omkostningerne og
Byrderne ved Indførelsen af saadanne Registre an toges
a t ville blive saa store, a t det, navnlig paa Grund
heraf, ansaas for re tte st a t udsætte Sagen; hertil kom