373 / 604
124
søgte cle ældre Fo rfattere1) Grunden hertil deri, a t
Faderen til det uægte Barn maatte anses for uvis,
medens Faderen til det ægte Barn,
ligesom Moderen
baade til det ægte og det uægte Barn, — er vis. I den
nævnte Omstændighed mente man navnlig a t finde
Grunden til, a t det uægte Barn ikke arver Faderen,
men derimod Moderen, og idet man gik ud fra den
nævnte Betragtning, blev Legitimation i Almindelighed
opfattet som en Handling, hvorved Faderen udtrykke
lig eller stiltiende erklærer, a t han er Fader til Barnet,
og hvorved han vedkjender sig det. Det nævnte urig
tige Udgangspunkt førte derhos ganske naturlig til
forskjellige andre urigtige Resultatel ; saaledes antog
Lybecker, a t den Omstændighed, a t Faderen bevislig-
havde bidraget til et uægte Barns Opdragelse, m aatte
anses for en Legitimation, og hosNørregaard (§ 212) siges
det, a t Børn, som ere avlede i Blodskam i egentlig
Forstand, ikke behøve Legitimation, da den ovei For
ældrene faldne Dom giver Vished nok saavel om Fadei
som om Moder; ligeledes antager Nørregaard (§ 217
jfr. ogsaa Dons 2. D. p. 213), a t Grunden til, a t det kuld
lyste Barn efter 5 - 2—70 N. L. 71 kun faar halv Lod imod
Ægtebarn, medens det i 5 - 2 - 3 3 omhandlede Barn
faar fuld Arv, er den, a t der i Henseende til Visheden
om Faderen er ■ stor Forskjel mellem de nævnte Bø rn2)*
O Jfr- Hedegaards Kommentar til Chr. V.s Lovs 5te Bog. p.
267—268, Dons 1. D. p. 323, Lybeckers Applications-Udtog
3. H. (1784) p. 117-118 og Nørregaard § 208.
2) Naar Hurtigkarl 1. D. p. 67, 2. D. 1. B. p. 283 og forskjellige
senere Forfattere, nemlig Lassen i Afhandlingen om Lov
fortolkning n. j. A. 16. B.p. 197, Normann i hansSkrift „de legi*
timatione“ (1823) p. 142, Svane i „juridiske Afhandlinger af
Algreen-Ussing og Svane“ (1824) p. 139—141 og Algreen-
Ussing i „Anmærkninger til T ingsretten“ 1. B. (1825) p.
192—193 antoge, at Voldtægtsbørn ere ægte, er det ikke,
fordi Faderen ansaas forvis, men dette støttedes paaAna-