372 / 604
123
i j. A. Nr. 17 p. 202—206 (jfr. Suppl. 3. B. p. 333—336
og Hclb. 2. B. p. 63—66) behandlede han særlig det
Spørgsmaal, om en Landsforvist beholder Fædrene
magten over sine her i Landet værende Børn og alt-
saa er berettiget til a t tage dem med sig eller a t
anordne, af hvem og hvorledes de her hjemme bør
opdrages, og han kom her til en benægtende Besva
relse af Spørgsmaalet, og støttede denne paa, a t Sam
fundet er berettiget og forpligtet til a t sørge for de
Børns Opdragelse, som fødes paa Statens Grund, og
at Staten vilde overlade Børnene til en Slumpelykke,
hvis den ubetinget tillod den, der afsondrede sig fra
Staten, a t bortbringe sine Børn, med hvis Opdragelse
den intet videre Opsyn kunde føre, og han mente der
for ogsaa, a t man end ikke kunde tillægge den emigre
rende Borger en uindskrænket Ret til a t føre sine
Børn ud af Landet, men maatte forbeholde Staten, efter
Omstændighederne, a t bedømme, hvor vidt Børnenes
Vel derved kunde betrygges.
Naar man gik ud fra den p. 117 omtalte ældre Be
grundelse af Forældrenes Forpligtelser overfor deres
Børn, er det formentlig klart, a t det maatte falde
vanskeligt a t begrunde, hvorfor der skal gjælde andre
Regler for Pligterne overfor de uægte Børn end med
Hensyn til Pligterne mod de ægte Børn, og det findes
ogsaa af nogle Forfattere p udtalt, a t den hele Skjelnen
mellem ægte og uægte Børn er aldeles stridende imod
almindelige Retsgrundsætninger. Da nu imidlertid den
positive dansk-norske Lovgivning gjør en væsentlig
Forskjel paa ægte Børns og uægte Børns Retsstilling
og navnlig stiller dem forskjellig i Forhold til Faderen,
J) Jfr. Hedegaards Kommentar til Chr. Y.s Lovs 5. Bog (1776)
p. 271, Algreen-Ussing „Anmærkninger til Personretten“
p. 219-220.