349 / 604
100
Familieretten.
I de her i Landet i forrige Aarhundrede udkomne
Værker, der behandle Privatretten, var det almindeligt
a t nævne Avlingen og Opdragelsen af Børn som Ægte
skabets Hovedformaal O; Ægteskabet defineredes derfor
ofte som et Selskab, der indgaas mellem en Mands
person og et Fruentimmer i den Hensigt a t avle og
opdrage Børn (eller som Hedegaard siger procreandæ
& educandæ sobolis gratia). Ved Siden heraf frem
hæves det dog i Almindelighed som et andet Formaal
for Ægteskabet, a t Ægtefællerne skulle være hinanden
til fælles Hjælp, og dette Moment optages ogsaa ofte
i Definitionen, ligesom det endelig undertiden frem
hæves, a t Ægteskabet i Almindelighed er uopløseligt.
Mørregaard siger saaledes i sine Forelæsninger over
den danske og norske private Eet, a t Ægteskabet efter
vore Love er „et i Almindelighed uopløseligt Selskab,
indgaaet mellem een Mands- og een Qvin desperson, i det
J) Hesselberg p. 68, Hedegaards Kommentar til Chr. V.s
Lovs tredie Bog (1774) p. 446 og 541, Dons 1. D. p. 296
jfr. p. 269, Kongslev 1. B. p. 294, Nørregaard § 126 og
hans Naturret § 455 og Brorson „Forsøg til den tredie
Bogs Fortolkning i Chr. V.s danske og norske Lov“ 2. B.
p. 264.