71 / 604
64
tikel i Lovbogen i den Følgeorden, hvori disse staa
- ikke blive sto rt andet end en lexicalsk ordnet
Materialsamling, i hvilken enhver systematisk Sammen-
hæng manglede, og hvori der derfor m aatte blive mange
Huller, og selv som saadan betrag tet lader det meget
tilbage a t ønske i Retningen af Kritik og Nøiagtighed
i Enkelthederne. De nærmest forud for disse gaaende
Fremstillinger af Processen, nemlig I. B. D o n s Acade-
miske Forelæsninger over Danske og Norske Lov (1780)
og P. K. T r o j e l Commentaire over Danske og Norske
Lov (ligeledes fra 1780), have lige saa lidet nogen
Værdi. Det kan overhovedet siges, a t Procesliteraturen
før ø .’s Tid ikke har videnskabelig Betydning, men
kun forsaavidt en vis Interesse, som den indeholder
historiske Oplysninger om de blandt Datidens Jurister
gængse Opfattelser og om P raxis, men selv disse Op
lysninger maa modtages rned Kritik og kunne ingen
lunde ubetinget betragtes som paalidelige.
Medens O. saaledes i vor egen Literatur ikke en
gang fandt de allerførste Elementer til en virkelig
videnskabelig Behandling af den gjældende Procesret 0,
vendte han sig til Udlandets, navnlig til Tydsklands
Retsliteratur, og fandt deri Erstatning. Den Udvikling
og Fremgang, som Retsvidenskaben havde modtaget i
Tydskland i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede,
strak te sig ogsaa til Procesretten. Ogsaa den blev
gjort til Gjenstand for en mere videnskabelig Behand
ling end forhen. Navnlig blev der arbeidet paa Frem
stillingen af Processens Theori gjennem en conseqvent,
men abstract Udvikling af dens Grundtanker. Det
samme Phænomen, som viste sig i Behandlingen
6 Der sees naturligvis bort fra de rent retshistoriske Bidrag
til Processen, der allerede dengang liavdes (Kofoed-Anclier).
og som ere af betydelig videnskabelig Værd.