74 / 604
6 7
4 Bind, hvoraf første Udgave udkom 1801, indeholde en
Række aandrige og skarpsindige, men vistnok den
historiske Ret for lidet paaagtende Udviklinger af de
processuelle Begreber. Tendentsen i hans Behandlings-
maade af Processen er ret betegnende angivet af ham
selv, naar han siger1): „Til Menneskehedens Vel er
det nu kommen dertil, a t man ved Retsstudiet ikke
mere lader sig nøie med Kjendskab til Lovene, men
undersøger, om det lovbestemte ogsaa er retfærdigt.
Umaadelige Fordele frembyder denne Behandling; thi
først den hæver Retsvidenskaben til Rang af en Vi
denskab, først den gjør, a t den ikke længere er en
blot Hukommelsessag, først den sæ tter de Studerende i
Stand til ogsaa ved forandrede positive Love uden
Besvær a t finde sig til Rette i den nye Tingenes Til
stand, og kun ved den faaer Lovgiveren Kundskab om
de bestaaende Loves Mangler. Især yder denne Me-
thode et rigt Udbytte i den almindelige tydske Pro
cesses Behandling, da i den, mere end i andre Dele af
Retssystemet, Forfatterne af vore Rigslove i Henseende
til Grundlaget for Procesmaaden og i deres Reformer
deraf have hørt Fornuftens Sprog, uden a t de dog have
ud talt alle Følgerne af deres Grundsætninger i de en
kelte Dele, men de have ventet af de Retslærde baade
en Udforskning af deres Grundsætninger og Paavis-
ning a f deres nødvendige Følger“. Og han ender Frem
stillingen i dette Kapitel med den Yttring: „I den al
mindelige tydske Proces har Fornuften altid havt en
afgjørende Overvægt, og en stor Deel af de philosophisk-
juridiske Undersøgelser i denne Green af Retsviden
skaben kan betragtes og benyttes som Materiale til
enhver Proceslovgivning“. Naar hertil føies, a t Gønner
behandlede sine Æmner med en ganske ualmindelig
6 Handbuch I. S. 118-119 (i 2den Udgave).
5