78 / 604
7 1
stændiggjøre hans egen Fremstilling af Bevislæren,
skjøndt han i Løsningen af Problemerne ofte afviger
fra Schneider, hvis kunstlede abstracte Behandlings-
maade ikke kunde tilfredsstille ø .’s sunde practiske
Sands.
Ogsaa C. J. A. M i t t e r m a i e r 1), som allerede i
Aarhundredets første Decennium havde begyndt sin
bekjendte omfattende literaire Virksomhed, hørte til
de Forfattere, som kjendtes og brugtes a fø . baade for
den civile og den criminelle Processes Vedkommende.
Navnlig fulgte han for Civilprocessens Vedkommende
med Opmærksomhed det af Mittermaier i Forbindelse
med Gensler og Schweitzer i Aaret 1818 begyndte Ar
chiv f. die civilistische Praxis.
I Criminalprocessen var det fortrinsvis Bevislæren,
hvis Behandling i Udlandets Literatur fik Betydning
for O. De øvrige Dele af den havde i al Fald kun en
fjernere Interesse for den dansk-norske Retsvidenskab,
skjøndt der naturligvis ogsaa deri var adskilligt, som
gav Stof til Overveielse og til Belysning af vor
Ret, f. Ex. Spørgsmaalet om Forholdet mellem Crimi-
nalsagen og Civilsagen, forsaavidt angaaer de under
begge til Paakjendelse kommende Facta, om Tiltaltes
Forsvar og Udstrækningen af det Offentliges Pligter i
saa Henseende, om Forholdet mellem Politiet som ad
m inistrativ Myndighed og Domstolene, om det Værne-
thing, hvorved Forbrydelser undersøges og paatales
m. m. I Bevislæren var det især Spørgsmaalet om
b C. J. A. M i t t e r m a i e r f. 1787, d. 1867. Professor i Lands
hut, Bonn og Heidelberg, paa det sidste Sted i den lange
Aarrække fra 1821-67. Uhyre fruftbar som Forfatter og
Udgiver af juridiske Tidsskrifter. Hans talrige Arbeider om
fatte næsten alle Dele af Retsvidenskaben (Criminalret,
Civil- og Criminalproces, tydsk Privatret).