83 / 604
7 6
Arbeider ere derfor ikke alene et historisk Gjennem
gangsled for Procesvidenskabens Udvikling hos os, men
de udgjøre det endnu anvendelige og frugtbare Grund
lag for den. Yel benyttes de ikke længere umiddel
bart saameget som forhen — tildels vel paa Grund
af deres monographiske Form —, men det væsentlige
Indhold af dem er gaaet over i de nyere systematiske
Haandbøger saavel i Danmark som i Norge1), og ad
den Yei kommer det endnu den Dag i Dag til Nytte,
om det end ikke er den yngre Slægt fuldt bevidst,
hvor stor og overveiende Ø.’s Andel er i den nu her
skende Proceslære. Den nærmere Paavisning heraf
vil være Gjenstand for den følgende Fremstilling; her
paa dette Sted skal der kun i Almindelighed mindes
om Ø.’s store, endnu til denne Dag fortsatte Betydning
for den danske og norske Procesvidenskab.
Som bemærket samler Ø.’s Forfattervirksomhed
sig om det, der altid vil være Hovedsagen i Proces
videnskaben, nemlig den ordinaire Procesmaade og alt,
hvad dertil hører. Især har Bevislæren været Gjen
stand for hans udførlige Behandling, og det ikke blot
for Civilprocessens, men ogsaa for Criminalprocessens
Vedkommende. Men ogsaa Grundsætningerne for Proce
duren — derunder Læren
0111
Parternes Udeblivelse
under Sagen — har han givet den endelige og afslut
tende Behandling, til hvilken der ikke er meget andet
a t føie end maaskee a t drage Conseqventserne af hans
Lære paa enkelte Puncter, over hvilke han ikke spe
6 Hermed sigtes i den danske L iteratur til Hansens og til
Bangs og Larsens Skrifter og derefter til m ine, i den
norske L iteratur til P. C. Lassons Haandbog i den norske
Proces, som endog ikke udgives for at være væsentlig
andet end Excerpter og Sammenstillinger af Ø.’s Skrifter,
og derefter til Schweigaards Proces.